Annonce
Sport

Mark O. Madsen lander kontrakt med UFC

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Den 34-årige MMA-kæmper har opnået sin drøm og fået en lukrativ kontrakt med UFC. Han skal i kamp i september.

Den tidligere bryder Mark O. Madsen har fået så godt gang i sin MMA-karriere, at han har landet en kontrakt med UFC.

Torsdag oplyser han i en pressemeddelelse, at han får sin debut i UFC 28. september i København. Det sker ved et stævne i Royal Arena.

- Jeg er sindssygt stolt over denne her aftale. Det er den bedste kontrakt, en dansker nogensinde er kommet ind på i UFC, og jeg glæder mig helt vildt til at kæmpe i Royal Arena, siger Mark O. Madsen i pressemeddelelsen.

UFC står for Ultimate Fighting Championship, og det er verdens største og mest prestigefyldte organisation inden for MMA, der er en forkortelse for Mixed Martial Arts.

Det er endnu uvist, hvem Mark O. Madsen skal møde, men kampen skal foregå i 70 kilo-klassen. I alt har danskeren lavet en kontrakt på fire kampe med UFC.

Den tidligere bryder var rejst til Las Vegas i USA for at vise sig frem for cheferne i UFC's hovedkvarter.

- Det er helt vanvittigt. Jeg tog til Vegas på en one way ticket (envejsbillet, red.) for at jagte en kontrakt, og nu er den allerede på plads, siger Mark O. Madsen.

Falstringen har foreløbig haft otte kampe i MMA og vundet alle sammen. Han vandt senest over bokseren Patrick Nielsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan undgår du at få coronavirus: Tag bare til Norditalien, men kram ikke en italiener

Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce