Annonce
Aabenraa

Markant flere elever på sosu-uddannelserne

Lotte Dalegaard Pedersen er direktør for Social- og Sundhedsskolen Syd, og hun kan glæde sig over, at der bliver nok at se til næste år. Arkivfoto: André Thorup

187 elever tjekker ind på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa efter sommerferien. Det er markant flere end sidste år.

Aabenraa: Når ledelsen og medarbejderne på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa møder op efter sommerferien, vil der være en del flere nye elever at hilse på end normalt på uddannelserne til sosu-hjælper, sosu-assistent og pædagogisk assistent.

Der er 82 nye elever på Grundforløb 1 og 105 på Grundforløb 2 mod 60 og 92 sidste år. Det er sammenlagt en fremgang fra 152 til 187. Der er også 30 nye på EUX-Velfærd mod 20 sidste år. Og 33 på uddannelsen til pædagogisk assistent mod 27 i 2017. Desuden har 59 sosu-hjælpere valgt at videreuddanne sig til sosu-assistenter. Sidste år var tallet 48.

Skolens direktør, Lotte Dalegaard Pedersen, mener, at der er flere forklaringer på den større interesse for uddannelserne.

- Skolen har været meget aktiv med at få vores målgruppe i tale på uddannelsesmesser, infomøder, brobygningsforløb og ikke mindst sociale medier, og vi har et tæt samarbejde med folkeskolernes og gymnasiernes vejledere, siger Lotte Dalegaard Pedersen.

Annonce

Skolen har været meget aktiv med at få vores målgruppe i tale.

Lotte Dalegaard Pedersen, direktør på Social- og Sundhedsskolen Syd

Blandet godt sammen

Chefen for rekruttering, Ketty Avbæk Larsen, tilføjer, at Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa har sat både spotlight og blinklys på de spændende og vigtige uddannelser, skolen tilbyder.

Samtidig har skolen også fokus på at være en sund skole. Ikke med den store pegefinger, men med folkus på fællesskaber.

- Sammen med Meyers Madhus har vi lavet events med mad som tema, og vi er næsten i mål med den nye kantine med sjov og varieret og langt sundere mad. Vi har også indført lektiecafé, fredagsbar, skolefester og en række andre fællesaktiviteter, så eleverne fra mange forskellige hold bliver blandet godt sammen og lærer hinanden at kende på tværs af uddannelsesretning og årgange, siger Ketty Avbæk Larsen.

Lotte Dalegaard Pedersen tror også, at forårets overenskomstforhandlinger har spillet en rolle i forbindelse med den store fremgang i elevtallet.

- Både sosu-eleverne og de uddannede i faget fik et godt resultat ved overenskomstforhandlingerne. Det var tiltrængt, synes jeg, som et tydeligt signal om, at sosu'ernes arbejde er betydningsfuldt for samfundet og de mennesker, der har brug for hjælp, siger Lotte Dalegaard Pedersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce