Annonce
Tønder

Markant flere ledige kommer i beskæftigelse i Tønder Kommune

Tønder Kommune har succes med at få kontanthjælpsmodtagere i job, inklusive dem på integrationsydelse. Arkivfoto.

Det seneste år er ledigheden i Tønder Kommune faldet med knap 21 procent. Cirka 80 procent af kontanthjælpsmodtagerne er kommet i ordinære jobs, mens det samme gælder for 25 procent af integrationsydelsesmodtagerne

TØNDER: Opdateret: Tidligere fremgik et forkert tal for antallet af jobparate på integrationsydelse. Tallet er nu rettet.

Flere borgere i Tønder går fra at være offentligt forsørget til at komme i arbejde eller uddannelse.

Inden for det seneste år, nærmere bestemt fra maj 2017 til maj 2018, har der været et fald i ledigheden på knap 21 procent.

- Cirka 80 procent af de jobparate borgere på kontanthjælp er kommet i ordinært arbejde, oplyser fagchef i sundhed og arbejdsmarked, Anne-Mette Dalgaard.

For de jobparate på integrationsydelse ser det lidt anderledes ud. Tendensen er ganske vist, at mange af dem foretrækker ordinære jobs og tager imod et sådant frem for at uddanne sig. En fjerdedel af de jobparate på integrationsydelse er p.t. kommet i ordinært arbejde, mens cirka 60 procent er kommet under uddannelse. De er nu på SU, og VUC har overtaget deres integrationsforløb.

Anne-Mette Dalgaard erkender, at det gode resultat, hvad angår faldet i ledighed, først og fremmest skyldes den øgede beskæftigelse i hele landet. Men det har også haft betydning, at jobcenteret sætter tidligt ind, når folk bliver ledige, og sørger for at opkvalificere dem.

Et godt parløb mellem kommunen og virksomhederne har også været medvirkende:

- Vi har et panel af 13 virksomheder, hvor vi taler om beskæftigelsesindsatsen og hvordan vi kan gøre det bedre i fællesskab. Vi har også et 'Partnerskab for Fremtidens Arbejdskraft' med uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, lokale virksomheder og Arbejdsmarkedsudvalget, fortæller Anne-Mette Dalgaard.

Annonce

Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldet fra 102 fuldtidspersoner i maj 2017 til 45 fuldtidspersoner i maj 2018, mens antallet af jobparate på integrationsydelse er faldet fra 140 fuldtidspersoner i maj 2017 til 69 fuldtidspersoner i maj 2018. Tallene kan blive påvirket af, at borgere flytter fra kommunen.

Disse såkaldt jobparate er de ledige, som er klar til at begynde i et job modsat dem, der i jobcentersprog kaldes aktivitetsparate, som har andre udfordringer end kun ledighed, eksempelvis helbredsproblemer.

Jobparate ledige, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, tæller således ikke længere med i ledighedsstatistikken. Ledige i virksomhedspraktik eller job med løntilskud tæller dog fortsat med som ledige.

Har prioriteret penge

Jan Voss Hansen (DF), der er formand for arbejdsmarkedsudvalget, fortæller, at kommunen i 2017 valgte at investere 5,8 millioner kroner i jobcentrene.

- Det har vi haft succes med, og i 2018 investerer vi igen 5,8 millioner, siger han.

Jan Voss er glad for det nye forum 'Partnerskab for fremtidens arbejdskraft', som blev etableret i maj-juni i år. Der har indtil videre været ét møde.

- Det særligt gode ved det forum er, at vi finder ud af, hvor knasterne ligger begravet, og hvor vi kan blive dygtigere til at hjælpe hinanden med beskæftigelsesindsatsen, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce