Annonce
Esbjerg

Markant stigning: Flere esbjergensere må søge hjælp for at komme af med gælden

Flere og flere esbjergensere søger hjælp i forsøget på at komme af med gælden. Det viser nye tal fra Forbrugerrådet Tænk. Arkivfoto
På bare et år er antallet af borgere, der søger hjælp ved den frivillige økonomi- og gældsrådgivning i Esbjerg steget markant. I 2019 gennemførte 110 borgere er rådgivningsforløb, og organisationen håber at tallet vil stige yderligere. Der er flere og flere, der har brug for vores hjælp, lyder det.

ESBJERG: Skilsmisse, sygdom og dumme fejltagelser er blot nogle af grundene til at esbjergensere ender i uoverskuelige økonomiske problemer, og i en verden med kviklån er der tilsyneladende mere brug for gældsrådgivning end nogensinde før.

Nye tal fra Forbrugerrådet Tænks frivillige økonomi- og gældsrådgivning på Vindrosen i Esbjerg viser i hvert fald, at flere og flere søger hjælp i forsøget på at komme af med gælden. I 2019 gennemførte 110 esbjergensere rådgivningsforløb ved organisationen, og det er 40 procent mere end i 2018, hvor man havde 82 borgere igennem systemet. Og den udvikling glæder Kirsten Andersen, der er koordinator for rådgiverne i Esbjerg.

- Det har aldrig været så nemt at gældsætte sig, som det er i dag, og derfor er der et stort behov for et tilbud som vores. Og det er da glædeligt, at vi er lykkedes med at få så mange igennem rådgivningen. Nu håber vi bare på, at vi kan hjælpe endnu flere i fremtiden, siger hun.

Annonce
Det har aldrig været så nemt at gældsætte sig, som det er i dag, og derfor er der et stort behov for et tilbud som vores.

Kirsten Andersen, koordinator på økonomi- og gældsrådgivningen i Esbjerg

Et stort behov

Forbrugerrådet Tænks økonomi- og gældsrådgivning er et tilbud for socialt udsatte, der har problemer med økonomien, som i Esbjerg holder til på 2. sal i frivillighuset Vindrosen i Exnersgade. Og her har man gennem de seneste 10 år hjulpet flere end 1.000 borgere ud af økonomiske problemer.

Her har man tydeligt mærket, hvordan behovet for hjælp er blevet større blandt byens socialt udsatte, og derfor jubler man over, at borgerne i Esbjerg i højere grad har fået øjnene op for, at der er hjælp at hente.

- Det er ikke alle sager, der bare lige kan løses gennem nogle få timers rådgivning. Men uanset hvad, så kan vi gøre vores til at hjælpe folk på rette vej, siger Kirsten Andersen, koordinator ved rådgivningscentret i Esbjerg.

Ifølge en rapport fra Forbrugerrådet Tænk er det særligt enlige, der ender med gældsproblemer. De tre største årsager til gæld er sygdom, lån til forbrug og brud i familien.

I begyndelsen af året kunne JydskeVestkysten fortælle, at der, i fem postdistrikter, som tidligere udgjorde den gamle Esbjerg Kommune, var registreret 2.947 skyldnere over 18 år i RKI med en samlet gæld på godt 137,7 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Nu er 187 døde med coronavirus i Danmark

Annonce