Annonce
Indland

Markante DF-profiler har fået ordførerskaber - andre må vente

Kjærsgaard og Messerschmidt bliver henholdsvis udlændingeordfører og klima-, miljø- og energiordfører.

Mens de fleste medlemmer af Dansk Folkepartis nye folketingsgruppe må afvente fordelingen af ordførerposter, har partiet følt sig nødsaget til at sætte navn på et par af dem.

Det oplyser partiet.

Pia Kjærsgaard, der under den seneste regering var formand for Folketinget, har fået tildelt posten som udlændingeordfører, der må siges at være partiets kerneområde.

Morten Messerschmidt, som er blevet genvalgt til Folketinget, efter at han i en periode har været medlem af EU-Parlamentet, er ny klima-, miljø- og energiordfører.

Han kommer også til at varetage posten som EU-ordfører efter Kenneth Kristensen Berth, som ikke blev genvalgt ved valget 5. juni.

Dansk Folkeparti blev ved valget mere end halveret og er gået fra 37 mandater til 16 mandater.

Også Europa-Parlamentsvalget halvanden uge forinden var en nedtur for partiet, der kun har fået en plads i EU-Parlamentet.

Pia Kjærsgaard, som er stifter og tidligere formand, skød skylden på blandt andet pressen og EU, men også på dem, hun kalder "klimatosser". Med klimatosser mener hun vælgere, der udelukkende går op i klima.

Det er angiveligt forventningen i partiet, at klima bliver en politisk slagmark den kommende tid, og derfor af valget som klima-, miljø- og energiordfører faldet på Messerschmidt.

Han bestred også posten som klima- og energiordfører, da han sidst sad i Folketinget.

Da de fleste i folketingsgruppen også sad i Folketinget før valget, har medlemmerne som udgangspunkt beholdt deres ordførerposter, indtil de fordeles på ny ved partiets sommergruppemøde i august.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce