Annonce
Trekantområdet

Markederne aflyses, og foreninger bag kommer til at mangle penge

Lillebælt Marked, der altid finder sted i dagene henover Kristi Himmelfart, er aflyst. Efter påske vil bestyrelsen bag snakke sammen om fremtidsplanerne. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Det er ikke kun gæsterne ved de traditionelle markeder, der kommer til at undvære en hyggelig tur på kræmmermarked. Alle de foreninger, der står bag, har store dele af deres indtægter fra markederne, og det kommer til at gøre ondt i det næste års tid, vurderer formanden for Gelsted Marked.

Nordvestfyn: Efter mandag aftens udmelding om, at forbuddet mod store forsamlinger blev forlænget og vil vare til og med august grundet coronasmitten, er der flere markedspladser i Middelfart Kommune, der nu kommer til at ligge øde hen.

Det førstkommende er Lillebælt Marked, der altid holdes i dagene henover Kristi Himmelfart. Her havde bestyrelsen, inden meldingen mandag aften, valgt at se tiden an til efter påske. Nu er markedet selvfølgelig aflyst, men alligevel vil man vente til efter påske med at mødes og diskutere løsningerne.

- Vi må se, hvordan det kan gøres, når vi snakker sammen efter påske, siger markedsformand Lene Brøndum Jørgensen.

Annonce
Gelsted Marked er, selv om det altid finder sted sidst i august, også indbefattet af forbuddet, og kan ikke afholdes. det er bestyrelsesformand Torben PLøger (i rød bluse) meget ærgerlig over og tænker specielt på de foreninger, der plejer at hjælpe ved markedet og tjener mange af deres penge ved det. Han vurderer, at de i det kommende år vil få det svært med økonomien. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kan ikke udskydes

I Gelsted havde man planlagt stort set alle detaljer til det traditionelle marked i august.

- Vi havde det hele på plads allerede i januar, og som noget nyt havde vi indført, at kræmmerne skulle betale forud for deres pladser. Både dem og musikerne skal have penge tilbage nu, siger Torben Pløger, der er bestyrelsesformand for Gelsted Marked. Han taler for øvrigt på egne vegne, da han endnu ikke har nået at snakke med resten af markedets bestyrelse

- Det er ikke så sjovt, det er den eneste måde vi tjener penge på til foreningerne i Holmegården. Der er også en masse foreninger, der tjener penge ved at hjælp os, og de tjener en stor del af deres penge hos os. For eksempel GV Ejby, skytteforeningen og forsamlingshuset. Der er mange foreninger, der pludselig ikke får penge til deres kasse. Det vil betyde meget for de foreninger at undvære de penge det næste år, siger han.

Selv om alle detaljer er klar til at kunne holde Gelsted Marked, og selv om man vil kunne komme uden om forsamlingsforbuddet ved at rykke markedet ind i september, hvis ikke forbudet forlænges, ser Torben Pløger ikke, at det er en mulighed.

- Nej, det tror jeg ikke, Der er jo også andre markeder i september, så det er problematisk. Som det ser ud nu, tror jeg ikke, at vi kan udskyde det, siger en ærgerlig bestyrelsesformand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce