Annonce
Læserbrev

Markedspladsen er en god placering

Læserbrev: Artiklen i JydskeVestkysten den 24. november om flytning af statuen Sønnen fra Genforeningshaven til Genforeningsparken er opløftende læsning. Tillykke til Henning Wollesen.

Vores politikere har taget dit borgerinitiativ alvorligt og hurtig besluttet flytningen, på trods af at der i planlægningen ikke var plads til Sønnen.

Tankerne går til Carl August Lorentzen, der brød ud af Horsens Statsfængsel. ”Hvor der er en vilje, er der også en vej”, skrev han.

Kunne en så hurtig sagsbehandling også komme til at gælde for den fremtidige placering af Telemuren? Ikke at jeg tænker, Lars Kristensen (udvalgsformand fra Venstre, red.) ringer rundt til udvalgsmedlemmerne og aftaler en placering. Men, kunne der træffes en beslutning om at udarbejde en visualisering af og et budget for at Telemuren placeres på Markedspladsen?

Der må være lidt tid, hvis ønsket er at placere Telemuren i projekt Markedspladsen. Foreløbig er planen kun på papir, så hvis man nu slår stregerne på en anden måde, kan det måske lade sig gøre at placere Telemuren i byens midte, hvor den kan komme til ære og værdighed.

På mødet den 24.10. omkring placering af Telemuren fremkom der flere forslag. Jeg kan ikke frigøre mig fra den tanke, at beslutningen om en fremtidig placering allerede langt hen ad vejen var truffet. Spørgsmål: er placeringen ved kanonbatteriet nu det eneste forslag, der arbejdes videre med?

Er det et spørgsmål om økonomi? Så kunne det passende oplyses, hvor mange penge der skal rejses for at få en visualisering af og et budget for en evt. opsætning af Telemuren i Markedspladsprojektet udarbejdet? Det kan jo være der rejser sig et nyt borgerinitiativ. Hvor der er en vilje, er der også en vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Annonce