Annonce
Varde

Dropper udvidelse af nuværende parkeringsplads: Mark-firbenet skaber nyt mareridt for naboerne til Tirpitz

Siden lukningen af den midlertidige parkeringsplads på Gl. Mælkevej har der i højsæsonen været p-kaos ved Tirpitz. Blandt andet i den seneste efterårsferie, da 51 gæster fik bøder for at parkere ulovligt på Tane Hedevej, da der ikke var anvist til en alternativ parkering. Museumsdirektør Claus K. Jensen lover, at de tager hånd om det i både vinterferien og påskeferien, så samme situation ikke opstår igen. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Vardemuseerne tør ikke vente på afklaring om mulig parkering i klitten ved Tirpitz, hvorfor der nu søges om en permanent parkeringsplads på en mark ved Gl. Mælkevej i stedet for. Naboerne finder både kommunens og Vardemuseernes opførsel uanstændig.

Blåvand: Det, som forhindrede et hotelbyggeri på Hafnia-grunden i Blåvand, er det samme, som nu får Vardemuseerne til at søge om lov til at anlægge en p-plads på en mark på Gl. Mælkevej. Markfirbenet, som nyder særlig beskyttelse og samtidig et mareridt for naboerne til Tirpitz.

- Det er uanstændigt. Det, der er vores allerstørste frustration er, at det virker som om, at Vardemuseerne og kommunen ikke har haft anden interesse end den mark, siger en vred sommerhusejer Tove Porskjær.

En mark som Tirpitz’ gæster indtil den 1. september 2019 kunne bruge som en midlertidig parkeringsplads med meget store gener til følge for sommerhusejerne på Østkrogen. Støj og støv og gæster, der vadede over sommerhusgrundene, ligesom der er store slidskader i klitterne og sommerhuse, der ikke kunne udlejes.

Annonce

Sagen kort

  • Der er 85-100 parkeringspladser ved Tirpitz, hvilket langt fra rækker til det nye Tirpitz, der åbnede i juni 2017. Derfor var der på en mark 200-300 meter fra museet anlagt en midlertidig p-plads på Gl. Mælkevej. Den tilladelse ophørte den 1. september 2019.
  • Vardemuseerne fik i april 2019 afslag på at oprette 250 parkeringspladser i de fredede klitter vest for Tirpitz. Vardemuseerne søgte derfor om lov til at udvide den eksisterende p-plads til at kunne rumme 234 biler. Udvidelse omfatter også et fredet klitområde. Den plan er nu også droppet.
  • Derfor søger Vardemuseerne nu om lov til at anlægge en permanent p-plads på marken, hvilket kræver både et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan.
  • Vardemuseerne fik i oktober 2019 en ny midlertidig landzonetilladelse til at bruge marken på Gl. Mælkevej. Den landzonetilladelse er påklaget til Planklagenævnet. Klagen har opsættende virkning.

Strammere lov

Det er en del af den mark, som Vardemuseerne nu vil have lov til at indrette til en permanent parkeringsplads, hvorfor den vil have lavet en ny lokalplan. Museumsdirektør Claus K. Jensen fortæller, at de har droppet ønsket om at udvide den nuværende parkeringsplads foran Tirpitz ud til Tane Hedevej. Årsagen er, at der kan gå op til tre år, før det er afklaret, om de kan få en dispensation.

- Så har vi spildt tre år. Det, der er sket i afgørelsen med Hafnia-grunden, er, at det blevet sværere at få lov til at bygge i et klitfredet område. Loven er blevet strammet, siger Claus K. Jensen.

Blandt andet skal klitområdet screenes i et år.

- Jeg kan ikke forestille mig en screening i et år, uden at der findes et markfirben, siger Claus K. Jensen.

Støjvold?

Og så skal der laves en afværgeforanstaltning. Og det skal dokumenteres, at afværgeforanstaltningen virker. Det er set i det perspektiv, at Vardemuseerne kaster håndklædet i ringen og kaster sine øjne på marken på Gl. Mælkevej trods voldsom modstand fra naboerne, der får alle generne.

Claus K. Jensen lover, at generne, hvis de får lov, vil være væsentligt mindre end tidligere.

- Der er mange ting, vi kan gøre, når den er permanent, siger Claus K. Jensen.

Blandt andet opførelsen af en støjvold og fast belægning på en del af Gl. Mælkevej.

Det er her på Gl. Mælkevej, at Vardemuseerne vil anlægge en permanent og ekstra parkeringsplads til gæsterne hos Tirpitz. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Varde For abonnenter

Borgmester om ulovligheder i børnehave: - Jeg har bedt mine direktører kigge sagen igennem

Annonce