Annonce
Varde

Dropper udvidelse af nuværende parkeringsplads: Mark-firbenet skaber nyt mareridt for naboerne til Tirpitz

Siden lukningen af den midlertidige parkeringsplads på Gl. Mælkevej har der i højsæsonen været p-kaos ved Tirpitz. Blandt andet i den seneste efterårsferie, da 51 gæster fik bøder for at parkere ulovligt på Tane Hedevej, da der ikke var anvist til en alternativ parkering. Museumsdirektør Claus K. Jensen lover, at de tager hånd om det i både vinterferien og påskeferien, så samme situation ikke opstår igen. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Vardemuseerne tør ikke vente på afklaring om mulig parkering i klitten ved Tirpitz, hvorfor der nu søges om en permanent parkeringsplads på en mark ved Gl. Mælkevej i stedet for. Naboerne finder både kommunens og Vardemuseernes opførsel uanstændig.

Blåvand: Det, som forhindrede et hotelbyggeri på Hafnia-grunden i Blåvand, er det samme, som nu får Vardemuseerne til at søge om lov til at anlægge en p-plads på en mark på Gl. Mælkevej. Markfirbenet, som nyder særlig beskyttelse og samtidig et mareridt for naboerne til Tirpitz.

- Det er uanstændigt. Det, der er vores allerstørste frustration er, at det virker som om, at Vardemuseerne og kommunen ikke har haft anden interesse end den mark, siger en vred sommerhusejer Tove Porskjær.

En mark som Tirpitz’ gæster indtil den 1. september 2019 kunne bruge som en midlertidig parkeringsplads med meget store gener til følge for sommerhusejerne på Østkrogen. Støj og støv og gæster, der vadede over sommerhusgrundene, ligesom der er store slidskader i klitterne og sommerhuse, der ikke kunne udlejes.

Annonce

Sagen kort

  • Der er 85-100 parkeringspladser ved Tirpitz, hvilket langt fra rækker til det nye Tirpitz, der åbnede i juni 2017. Derfor var der på en mark 200-300 meter fra museet anlagt en midlertidig p-plads på Gl. Mælkevej. Den tilladelse ophørte den 1. september 2019.
  • Vardemuseerne fik i april 2019 afslag på at oprette 250 parkeringspladser i de fredede klitter vest for Tirpitz. Vardemuseerne søgte derfor om lov til at udvide den eksisterende p-plads til at kunne rumme 234 biler. Udvidelse omfatter også et fredet klitområde. Den plan er nu også droppet.
  • Derfor søger Vardemuseerne nu om lov til at anlægge en permanent p-plads på marken, hvilket kræver både et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan.
  • Vardemuseerne fik i oktober 2019 en ny midlertidig landzonetilladelse til at bruge marken på Gl. Mælkevej. Den landzonetilladelse er påklaget til Planklagenævnet. Klagen har opsættende virkning.

Strammere lov

Det er en del af den mark, som Vardemuseerne nu vil have lov til at indrette til en permanent parkeringsplads, hvorfor den vil have lavet en ny lokalplan. Museumsdirektør Claus K. Jensen fortæller, at de har droppet ønsket om at udvide den nuværende parkeringsplads foran Tirpitz ud til Tane Hedevej. Årsagen er, at der kan gå op til tre år, før det er afklaret, om de kan få en dispensation.

- Så har vi spildt tre år. Det, der er sket i afgørelsen med Hafnia-grunden, er, at det blevet sværere at få lov til at bygge i et klitfredet område. Loven er blevet strammet, siger Claus K. Jensen.

Blandt andet skal klitområdet screenes i et år.

- Jeg kan ikke forestille mig en screening i et år, uden at der findes et markfirben, siger Claus K. Jensen.

Støjvold?

Og så skal der laves en afværgeforanstaltning. Og det skal dokumenteres, at afværgeforanstaltningen virker. Det er set i det perspektiv, at Vardemuseerne kaster håndklædet i ringen og kaster sine øjne på marken på Gl. Mælkevej trods voldsom modstand fra naboerne, der får alle generne.

Claus K. Jensen lover, at generne, hvis de får lov, vil være væsentligt mindre end tidligere.

- Der er mange ting, vi kan gøre, når den er permanent, siger Claus K. Jensen.

Blandt andet opførelsen af en støjvold og fast belægning på en del af Gl. Mælkevej.

Det er her på Gl. Mælkevej, at Vardemuseerne vil anlægge en permanent og ekstra parkeringsplads til gæsterne hos Tirpitz. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce