Annonce
Vejen

Markfræserne har fået ny garage og nyt værksted

Markfræs-udøverne i Vejen Ungdomsskole har fået en ny garagebygning og et nyt værksted, opført på Knudevejn i udkanten af Vejen. De nye faciliteter blev vist frem ved et velbesøgt fællesskabs-arrangement. Privat foto
Ungdomsskolen i Vejen Kommune arbejder målrettet på at gøre aktiviteten markfræs endnu mere attraktiv. Derfor er der nu opført nye faciliteter på Knudevejen i Vejen.

VEJEN: Ungdomsskolen i Vejen har afviklet en velbesøgt "fællesskabs-dag" i markfræs-afdelingen, der holder til ved Billinglands Børnehave på Knudevejen.

Her blev faciliteter i et nyt garageanlæg vist frem for unge, deres forældre, for naboer, ansatte og venner af stedet.

Rotary gav ved lejligheden 25.000 kroner til indkøb af værktøj og indretning af et værksted, og ungdomsskolens leder, Jakob Petersen, er begejstret for donationen.

Han siger:

- Vi er vildt taknemmelige for, at det omkringliggende samfund tænker på os og på de mange unge, som interesserer sig for markfræs.

De seneste år har ungdomsskolen i Vejen arbejdet målrettet på at gøre aktiviteten markfræs mere attraktiv, og derfor har man nu etableret faciliteter, som også folkeskolerne kan bruge.

Der er i øjeblikket 40-50 faste brugere af anlægget ved Billingland i alderen 13-25 år. De mødes to gange om ugen, og i løbet af sommeren påtænker ungdomsskolen også at inddrage nogle lørdage.

På holdet lærer deltagerne at køre bil. De lærer også at reparere biler, og hyggen er i højsædet.

- Markfræs er meget mere end biler og mekanik. Der er et helt utroligt fællesskab blandt markfræserne, og vi plejer at sige, at vi har Danmarks bedste klub, fortæller Jakob Petersen.

Anlægget ved Billingland bruges mere og mere.

For godt et år siden blev det brugt cirka seks timer om ugen.

Nu bruges det over 30 timer om ugen, og Jakob Petersen forventer, at anlægget med de nye faciliteter fremadrettet vil blive brugt endnu mere.

Han takker de fremmødte ved fællesskabs-dagen for god opbakning. Mange fik en rundvisning og tog imod tilbuddet om at spise grillpølser.

Ungdomsskolen satser på fremadrettet at invitere til flere af den slags dage andre steder i kommunen.

Annonce
Markfræs er meget mere end biler og mekanik. Der er et helt utroligt fællesskab blandt markfræserne, og vi plejer at sige, at vi har Danmarks bedste klub.

Jakob Petersen, ungdomsskoleleder i Vejen

Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce