Annonce
Læserbrev

Marsk Camping eller Danernes verden – et hurtigt salg men i den forkerte rækkefølge

Læserbrev: Tønder Kommune burde have udarbejdet ny lokalplan for parken, inden den blev sat til salg.

Så havde alle mulighed for at byde ind på samme vilkår, og man havde fået fred. Processen her er mistænkelig, og minder om aftalt spil.

Jeg har netop været på studietur på Sydsjælland og hørte et godt indlæg ved stifteren af Residens Møn. Projektmageren gik til kommunen med sit projekt, men Vordingborg Kommune ville ikke sætte bygningen til salg, før der var udarbejdet en lokalplan til netop hans formål.

Som de sagde, så havde alle mulighed for at byde på det samme. Projektmageren var lidt irriteret, da andre så kunne snuppe hans idé. Men der var ingen vej udenom og efterfølgende kunne han godt se, at det var den eneste måde at gøre det på.

Heldigvis har ankestyrelsen fulgt op på campingpladsernes klage og har nu sendt nogle kritiske spørgsmål til kommunen. Er salget sket i henhold til den kommunale styrelseslov, på hvilke vilkår er ejendommen blevet sat til salg, opfylder køber disse vilkår, gav udbudsvilkårene mulighed for at byde ind med et projekt som en campingplads og om mæglervurderingerne indeholder muligheden for, at parken kan anvendes som et overnatningssted?

Til infomødet med investorgruppen blev jeg mødt med kritiske spørgsmål; kan jeg ikke tåle konkurrencen, og jeg kunne jo bare selv have budt.

Korrekt, trods meget lille belægning på vores pladser, kan vi ikke forhindre konkurrence, men vi kan forsøge at bekæmpe unfair konkurrence. Det der sker lige nu, er jo bevidst eller ubevidst subsidiering af enkelte virksomheder, da man ikke sælger til markedsprisen. som en kommune er forpligtet til.

Ønsker man mere info om emnet kan man evt. tilmelde sig HOF på Facebook.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];