Annonce
Tønder

Marskstien: 52 kilometer natur og oplevelser gøres klar til vandrestøvlerne

Vidåslusen bliver et centralt omdrejningspunkt i Tøndermarsk-formidlingen og den kommende marsksti, der er udset til at blive Danmarks længste ikke asfalterede vandresti. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Tegnestuen Schønherr, Århus, har vundet opgaven om at etablere en vandrerute med natur- og kulturoplevelser i Tøndermarsken. Den skal stå klar i 2019, men allerede i år åbnes en testversion.

HØJER: - Ud og se med...

Nej, ikke med DSB, men med helt egne øjne, og gerne iført vandrestøvler.

Et af satsningsområderne i Tøndermarsk Initiativet er ved at tage form. Tegnestuen Schønherr med hovedsæde i Århus har vundet udbudsrunden og skal dermed stå for etableringen af en 52 kilometer lang vandrerute, Marskstien, der vil gå igennem og forbi flere af Tøndermarskens seværdigheder.

Schønherr blev valgt mellem fem rådgivningsteam, der havde lagt billet ind på opgaven. Efter planen skal Marskstien være klar til vandrestøvlerne i sommeren 2019, men allerede i løbet af i år vil en testversion af stien åbne og bringe fodfolket gennem byer som Tønder, Møgeltønder og Højer og forbi noget af områdets bedste natur.

Det skriver Tønder Kommune i en udsendt pressemeddelelse.

Annonce

Initiativet

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, Nordea-fonden og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Tilsammen investerer parterne ca. 250 mio. kr. i udviklingen over de næste fem år.

Lokale beboere og turister skal ad nye snoede veje guides ud i Tøndermarskens storslåede natur og kulturhistorie. tFoto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Formidling

Marskstien er en vital del af Tøndermarsk Initiativets satsning på "ruter, stier og formidling".

Ud over Marskstien kommer Schønherr som totalrådgiver til at arbejde med de fysiske rammer for en formidling af områdets natur- og kulturhistorie ved Lægan Pumpestation og ved Vidåslusen. Der skal arbejdes med etablering af fugleskjul og shelters samt flere lokale stisløjfer og rekreative støttepunkter.

- Schønherr skal således bidrage til at give bedre mulighed for at opleve og forstå Tøndermarsken, siger fagchef ved Tønder Kommune Christa Jørgensen, som er projektleder på "Rute, stier og formidlings"-projektet.

Lokale beboere og turister skal ad nye snoede veje guides ud i Tøndermarskens storslåede natur og kulturhistorie. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Vidåslusen

- Man vil finde formidlingsstationerne spredt forskellige steder i Tøndermarsken, og blandt andet vil også pumpehuset ved Lægan og Højer Mølle indgå i planerne. En af hjørnestenene i Tøndermarsk Initiativet er netop at styrke oplevelsesværdien og formidlingen af marsken. Det vil de forskellige formidlingsstationer være med til at underbygge, og de besøgende får dermed en meget bedre oplevelse og forståelse af den helt enestående natur, de står midt i, har Tønders borgmester, Henrik Frandsen, tidligere udtalt.

Et omdrejningspunkt i marsk-formidlingen er også tiltænkt Vidåslusen. Slusens tårn skal have etableret to etager, hvor man på 1. etage kan søge læ og blive klogere på området, og hvor 2. etage giver mulighed for at mærke naturens kræfter og nyde udsigten.

Pumpestationen ved Lægan er et andet omdrejnings- og samlingspunkt for den kommende oplevelsessti gennem Tøndermarsken. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet

Danmarks længste

Tegnestuen Schønherr er blandt andet blevet valgt som totalrådgiver, fordi virksomheden har erfaring fra tilsvarende projekter.

- Tilbudsgiverne kommer med nøglemedarbejdere, som har relevant erfaring. De tilbyder en solid organisation, og de kunne fremvise det bedste forhold mellem pris og kvalitet, påpeger Christa Jørgensen. Borgerinddragelse har været vigtig fra starten af dette projekt. Også her føler fagchefen sig tryg ved valget: - Schønherr har beskrevet, hvordan resultaterne fra møderne med både borgerne og de mange interessentgrupper skal indgå i det videre arbejde. Det bliver både synligt og højt prioriteret, og det er vigtigt, siger hun.

I sin endelig version vil Marskstien blive Danmarks længste vandresti uden asfalt, hvis man ser bort fra strækningerne gennem byerne.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce