Annonce
Sydjylland

Martha er midt i en forrygende sejlsæson

Sejlsæsonen har været så god for Martha, at foreningen bag har kunne reducere glæden markant. Privatfoto.
Annonce

Fanø: Smilene er vokset i takt med passagerantallet hos Foreningen Martha af Sønderho, så meget, at foreningen på kort tid har fået halveret den gæld, som man arvede, da man i 2019 flyttede båden Martha tilbage til Fanø.

Hele juli har Martha sejlet to ture om dagen, hvor der har været tæt på fuldt booket hver gang. Det har ved udgangen af juli givet et driftsoverskud på 175.000 kr, som foreningen har brugt på at høvle en ordentlig bid af gælden af med.

- Vi er meget taknemmelige for den varme modtagelse, som Martha har fået på Fanø, siger formand og skipper Torben Korsgaard.

Foreningen, der nu er oppe på 139 medlemmer, fik den nye bestyrelse på plads den 29. juli, så den nu består af Torben Korsgaard (formand), Peter Salskov Olsen (næstformand), Hans Christian Hansen (kasserer), Anette Rindom (sekretær) og Edith Rudbeck. Suppleanter blev Dan Grønbeck Steffensen og Willy Morgenstern, der ved samme lejlighed blev udnævnt til æresmedlem som tak for sit arbejde for at få Martha hjem til Fanø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce