Annonce
Erhverv

Martin Moen har købt Borgergade 15 i Grindsted

Bygningen i Borgergade 15, som Martin Moen netop har købt, er fra 1908. De to øverste etager er dog bygget senere. Foto: Martin Ravn
Tømrermester Martin Moen har købt ejendommen i Borgergade 15, hvor han er gået i gang med at renovere butikslokalet i stuen.

Grindsted: Ejendommen i Borgergade 15, hvor tøjbutikken By Bach senest har haft til huse, er blevet solgt.

Køber er tømrermester Martin Moen, der allerede er gået i gang med at renovere butikslokalet, der er på 220 kvadratmeter. Første skridt er, at få brækket alt ned i lokalet.

- Jeg har købt ejendommen, fordi jeg synes der skal ske noget, så vi kan få liv i gaden igen. Jeg vil tage det første skridt, og så håber jeg, at andre følger med, siger Martin Moen.

Annonce

Ejendom fra 1908

Ejendommen er opført helt tilbage i 1908 som et etplans hus. Der blev senere bygget to etager ovenpå, hvor der er to lejligheder. En på 148 kvadratmeter og en på 123 kvadratmeter, som begge er i fin stand, og som Martin Moen ikke skal gøre ret meget ved.

Butikslokalet bliver dog gennemrenoveret, og for at gøre det muligt at opdele lokalet i to - hvis det bliver aktuelt - vil Martin Moen sætte en ekstra dør i, så der bliver to indgange.

- Da jeg gav et bud på ejendommen havde jeg set for mig, at der skulle være fire lejemål i alt i bygningen, og jeg havde faktisk en lejer, som kunne bruge det halve af lokalet. Men det skal jeg søge om, så det skal jeg have på plads først, siger Martin Moen.

Han har derfor ikke konkrete planer for butikslokalet endnu, men mener selv, at der i Grindsted er plads til en børnetøjsbutik eller måske en "slikbutik" for voksne med vin, gin, rom, whisky og den slags.

- Men vi tager det stille og roligt og holder alle døre åbne. Det er med at tage chancer en gang i mellem, mener Martin Moen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce