Annonce
Haderslev

Maskerede pladepushere havde en klemme på folk

Torben Jensen pusher til eget forbrug. Han sælger kun til andre for at finansiere sit eget misbrug af vinyl. Foto: André Thorup
Shitstorm på Facebook fik ikke lov til at aflyse vinylmesse.
Annonce

HADERSLEV: Begejstringen er svær at dæmpe selv med håndsprit, mundbind og klemmer på tøjet, hvis man er til vinyl. Folk som stadig sværger til, at musik skal afspilles fra en LP, var mødt talstærkt op på Bispen lørdag. For at holde styr på antallet, fik hver gæst udleveret en tøjklemme.


Jeg sælger kun til eget forbrug.

Torben Jensen


Der var taget alle forholdsregler, da plademessen vendte tilbage midt i en tid med stigende covid-19 tal.

Men da den ene af arrangørerne Finn Madsen for flere dage siden skrev på Facebook, at nu var der messe igen, løb han lige ind i en voldsom shitstorm.

– For vi skulle ikke holde plademesse, fortæller han.

Han blev blandt andet beskyldt for at være ”letsindig”, ”ikke rigtig klog” og endda ”sindssyg”. Han var lige ved at fare i det digitale blækhus, men han besindede sig.

– Man skal vælge sin kampe med omhu, så jeg slettede opslaget.

Han nåede at blive svinet til i to timer.

– Det er trist, når jeg havde skrevet, at vi lavede alle de sikkerhedsforanstaltninger. Men jeg tror, det handler om misundelse.

Længere nordpå var andre plademesser nemlig blevet aflyst på grund af covid-19.

Annonce

Lokale nørder

Mange af de udenbys købere, som plejer at komme til den lokale plademesse, blev da også væk. Og der var kun lokale folk bag standene.

Bag og bag er så meget sagt, for selve standene var også corona-ramte. De var rykket helt op mod murene, for at give mere plads på gulvet.

Finn Madsen viser her en special LP til Martin Skovbo. Foto: André Thorup

En af dem, som ikke ville undvære messen, smittefare eller ej, var lokale Martin Skovbo. Han pløjede samtlige LP’er igennem.

– Hvad leder du efter?

– Mærkværdigheder, med mærkelige covers. Og så kommer jeg for at møde de andre pladenørder, forklarede han.

Hans høst voksede lige så stille; en plade med Ringo Star, en med Ebba Grön - et eller andet svensk - samt den også svenske plade; Abba Gold:

– Den skal man jo ha’!

Annonce

Pusher til eget forbrug

Sælgeren af nogle af dem er selv en pladenørd eller pladepusher, som han kalder sig.

– Ved du hvorfor? Jeg sælger kun til eget forbrug, svarede Torben Jensen selv.

Vitsen kræver en lille udbyggende forklaring. Han køber selv masser af plader rundt omkring til sin egen samling.

– Dem jeg sælger igen, køber jeg så dyre plader for.

Hans misbrug af vinyl er da også blevet et stort problem. Pladsproblem. Cirka 3000 plader har han stående i kælderen. Det er, som hans T-shirt med Bob Marley antyder; meget reggae, og ska.

– Bob Marley er toppen. Jeg har alt, hvad han har lavet.

Men der er også sort blues, og etnisk musik med afrikanske trommer, sydamerikanske fløjter og den portugisiske musik fado.

– Og så har jeg en forkærlighed for venstreorienteret rock som Røde Mor fra ’60’erne og ’70’erne. Derefter ebbede det ud.

Han ville egentlig også gerne samle på jazzplader, men det har pladsmanglen sat en stopper for.

– Hvorfor vinyl?

– Det er noget helt specielt. Også at sidde med pladen og coveret. Men jeg er også fra den tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce