Annonce
Trekantområdet

Maskinmesterskolen præsenterer solcelleanlæg til gavn for både klima og studerende

Solcelleanlægget skal indgå i undervisning på en helt ny valgfagslinje rettet mod datacentre. Maskinmesterskolen og driftschef Lars Ole Pallesen forventer, at anlægget kan levere strøm svarende til strømforbruget i den bygning, det står på. Foto: Peter Leth-Larsen
Med støtte fra Google kunne Fredericia Maskinmesterskole tirsdag præsentere et nyt solcelleanlæg, som udover at producere strøm også skal bruges i undervisningen.

Fredericia: Nede fra gaden er det ikke til at se den forandring, der i løbet af den seneste uge med at snuptag har gjort Fredericia Maskinmesterskole markant mindre energibelastende. Men på taget af Bygning A står der nu 144 fuldt funktionsdygtige solcellepaneler, der udover at producere energi også skal integreres i den daglige undervisning på skolen.

Tirsdag eftermiddag blev solcelleanlægget officielt indviet med taler fra blandt andre borgmester Jacob Bjerregaard (S) og skolens rektor, Torben Dahl. Anlægget af sponsoreret af et legat fra Google på små 700.000 kroner, og derfor deltog lederen af Googles datacenter i Taulov, Arni Jonsson også.

Med indvielsen markerede Fredericia Maskinmesterskole samtidig, at det fra efteråret er muligt for de studerende på næstsidste semester at tage en valgsfalgslinje rettet mod datacentre. Faget bliver tilføjet til tre eksisterende valgfagsmuligheder, der fokuserer på det maritime, industri og ledelse samt energi på havet.

- Jeg siger gerne, at det er en ny branche for maskinmestrene at komme ind i. Det er nogle af de samme kompetencer, der skal til for at drifte og vedligeholde en fabrik, et datacenter eller et skib, og de kompetencer har vores elever, siger Torben Dahl, der er rektor på Fredericia Maskinmesterskole.

Han håber, at projektet kun er et af flere mulige samarbejdsmuligheder mellem skolen og Google.

Annonce
Rektoren på Fredericia Maskinmesterskole, Torben Dahl (th.) viser en skærm med data fra solcelleanlægget til blandt andre lederen af Googles datacenter i Taulov, Arni Jonsson (tv.). Foto: Peter Leth-Larsen

Mødes med andre skoler

Studerende på skolen har selv været med i hele projekteringsfasen og skal fremover benytte solcelleanlægget til diverse skolerelaterede opgaver.

Ifølge maskinmesterskolen kan et solcelleanlæg på flere områder sammenlignes med et datacenter, idet man anvender statiske omformere til at ændre vekselstrøm til jævnstrøm og omvendt.

Maskinmesterskolen er gennem samarbejdet med Google desuden blevet en del af et netværk, som består af de uddannelsesinstitutioner rundt om i europæiske byer, hvor Google ligeledes har datacentre. Her mødes undervisere blandt andet for at diskuttere, hvad der bør være på pensum på uddannelserne.

Fredericia Maskinmesterskole forventer, at anlægget kan levere strøm svarende til strømforbruget i den bygning, det står på.

Solcelleanlægget blev tilsluttet i sidste uge. Foto: Peter Leth-Larsen
Borgmester Jacob Bjerregaard (S) i samtale med Arni Jonsson fra Google ved tirsdagens indvielse. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce