Annonce
Indland

Maste-vrede med høj spænding

Den grønne omstillinger er nødvendig, men den må ikke ødelægge andre samfundsværdier, naturen for eksempel, mener Jeanette Henningsen. Hendes hjem i Ølgod ligger i et område, hvor eksisterende højspændingsmaster skal udskiftes med nogle endnu større. Foto: Martin Ravn

Ikke bare vindmøller skaber vrede hos dem, der skal se på dem. Det gør også de højspændingsledninger- og master, der skal transportere strømmen ud til os. Vestjyder i stort antal protesterer mod opførelsen af 500 master fra Holstebro til grænsen.

Snakken var, om vi skulle have atomkraft eller hvad,

og det mente vi ikke, der kan være tvivl om, at vi skal.

Men værket skal ligge på Sjælland, har vi tænkt

eller Fyn henne i den østre ende.

For at have det her ved os,

nej, det vil vi godt nok ikke.

Det vil også bare komme til at ligge i vejen.

Niels Hausgaards sang fra 1979 - dengang atomkraftværker var et påtrængende debatemne - er lige så eviggrøn, som den energiomstilling, Danmark og resten af Europa i disse år forsøger at svinge ind på.

De fleste kan godt se ideen i grøn, det vil sige vedvarende, energi fra vind og sol. Men når den skal udvindes, fordeles og transporteres med de nødvendige konstruktioner og installationer, kniber det lidt mere. Dem vil vi ikke have. I hvert fald ikke dér, hvor vi selv bor. Hensynet til den grønne energi konkurrerer med menneskelige hensyn.

Spørg bare vestjyderne.

I juli fortalte avisen Danmark om de kæmpestore kystnære havvindmøller, der er opført og planlagt opført ud for den vestjyske kyst. Visuel forurening og økonomisk huspriskollaps, mener de, der får dem i øjenhøjde.

Men dér stopper det ikke. Det kom til udtryk, da mellem 450 og 500 vestjyder i tirsdags troppede op til borgermøde i Ribe med energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og direktør i det statslige forsyningselskab Energinet, Henrik Riis. Og det kommer uden tvivl til udtryk igen, når et tilsvarende møde holdes i Varde 27. august.

Denne gang er det ikke vindmøller, men 500 højspændingsmaster af 33 meters højde og 37 meters bredde, der er genstand for den folkelige vrede med høj spænding.

De skal opføres på en 170 kilometer lang strækning fra Idomlund ved Holstebro til den dansk-tyske grænse ved Tønder. De skal bringe den grønne strøm, der produceres, ud til forbrugerne i Danmark og andre lande.

En af dem, der deltog i mødet i Ribe og også har tænkt sig at deltage i det næste i Varde, er Jeanette Henningsen fra Ølgod.

- Vi er midlertidigt stavnsbundet, for vi ved ikke, hvor masterne præcist placeres. Når det bliver besluttet, risikerer vi at være permanent stavnsbundet, siger hun.

Annonce

Den grønne energi er noget, der kommer hele samfundet til gavn, og så bør alle være med til at betale regningen. Nu er det os, der står med den alene, det er ikke rimeligt.

Jeanette Henningsen, Ølgod
Før og efter: Ølgod har allerede højspændingsmaster (til venstre), men de skal rives ned og give plads til nogle nye og større (til højre), som indgår i højspændingsforbindelsen fra Holstebro til grænsen. Den endelige placering er endnu ikke fastlagt, men her er de via billedmanipulation placeret samme sted som de nuværende. Illustration: Energinet

Udsigt til tab

Hun har i godt 11 år boet på en landejendom lidt uden for Ølgod sammen med sin mand, Steen Henningsen. De har skov og marker, natur og himmel, hvorend de kaster blikket hen. Og det var det, de flyttede fra et byhus i Varde for at få.

De har også et par vindmøller som nærmeste naboer, men de er så små og støjsvage, at de ikke for alvor spolerer idyllen.

Det gør til gengæld risikoen for en stribe af de planlagte højspændingsmaster og dertilhørende ledninger, mener hun.

- Vi ligger i det bælte, der er udlagt til masterne. For os betyder det et markant værditab på vores hus.

- Det kan en erstatning ikke opveje. Hvis vi overhovedet får erstatning - vi kan jo også havne lige præcist uden for den 280 meters zone fra masterne, hvor man ingen erstatning kan få, siger Jeannette Henningsen.

Hendes bekymring er ikke et fantasiprodukt, den er temmelig konkret: Da hun og hendes mand for ikke så længe siden erhvervede sig et nærliggende stykke skov, fik de huset og grunden vurderet:

Ikke alene gav den vurdering på grund af de kommende master et værditab på omkring 30 procent, det betød også, at de fik afslag på at finansiere handelen med realkreditlån.

- Det er en alvorlig situation. Hvis masterne bliver så generende, at vi vælger at flytte herfra, bliver det med tab. Eller også kan vi bare ikke komme herfra. Det rammer ikke kun os; jeg er meget bekymret for, at masterne vil betyde personlig konkurs for mange mennesker, siger Jeanette Henningsen.

Den grønne omstillinger er nødvendig, men den må ikke ødelægge andre samfundsværdier, naturen for eksempel, mener Jeanette Henningsen. Hendes hjem i Ølgod ligger i et område, hvor eksisterende højspændingsmaster skal udskiftes med nogle endnu større. Foto: Martin Ravn

Grønt er godt, men ...

Selv om hun protesterer mod konsekvenser, er hun fortaler for at lade den grønne, vedvarende energi blive fremtiden.

- Den grønne omstilling skal vi støtte. Men man skal udnytte og bruge den på en måde, der ikke ødelægger andre samfundsværdier, naturen for eksempel.

- Når man får mest ud af at placere vindmøller i havet, kunne man måske også transportere energi ad kabler i havet - eller, hvis det kun kan ske via højspændingsledninger, langs vore motorveje, siger Jeanette Henningsen.

Jeanette Henningsen er bekymret for, at kommende stormaster vil stavnsbinde hende og hendes mand til ejendommen uden for Ølgod. Foto: Martin Ravn

De få betaler for de mange

Hun mener, at som planlægningen peger i retning af nu, kommer de få til at betale prisen for de mange.

- Den grønne energi er noget, der kommer hele samfundet til gavn, og så bør alle være med til at betale regningen. Nu er det os, der står med den alene, det er ikke rimeligt.

- Ja, for så vidt står vi ikke helt alene; der er også en natur og et dyreliv, der får konsekvenserne at mærke. Der bør tænkes og forskes i alternative muligheder, siger Jeanette Henningsen.

Jeanette Henningsen og hendes mand flyttede til Ølgod for 11 år siden netop på grund af den uspolerede natur. Foto: Martin Ravn

- Vent på teknologien

Som andre på den 170 kilometer lange masteramte strækning håber hun, at det holder vand, når energiminister Lars Chr. Lilleholt på mødet i Ribe garanterede, at så mange af kablerne som teknisk muligt skal lægges i jorden.

Men hun ved samtidig, at håbet har sine begrænsninger, fordi teknologien endnu ikke gør det muligt at trække jordkabler på længere strækninger.

Lige nu er Energinet i gang med at kulegrave hvilke alternativer, der er til den luftbårne højspænding og i hvilket omfang, de kan bruges.

Resultatet af det arbejde foreligger i september, hvorefter det skal vurderes af uvildige, udenlandske eksperter.

Jeanette Henningsen er bevidst om, at konklusionen meget vel kan blive den samme som hidtil: Strøm i så store mængder og over så lange afstande kræver luftbårne kabler med dertilhørende kæmpemaster. I så fald må den grønne omstilling vige nogen tid endnu, mener hun:

- Så bør hele projektet om ikke droppes, så i hvert fald stilles på standby, indtil teknologien er udviklet fuldt ud. De menneskelige omkostninger kan blive for store, og det gør de her.

- Naturen er vores allesammens. Det er noget, alle, ikke bare os, der rammes, bør tænke over: Hvad nu, hvis det var mig, det gik ud over? Det bør alle have en holdning til, lige som vi alle har en holdning til alt muligt andet, der måske ikke vedrører os personligt, siger Jeanette Henningsen.

Den grønne omstilling må vente til teknologien er så udviklet, at kablerne kan lægges i jorden, mener Jeanette Henningsen. Foto: Martin Ravn

Flertallet vil i luften

Beslutningen om, at 400 kilovolt-forbindelser skal trækkes som luftledninger, blev truffet i 2016 af et stort folketingsflertal bestående af Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF.

Det vidste Niels Hausgaard intet om, da han skrev sangen "Hvem bestemmer" - ligeledes i 1979:

For de fleste har jo magten, så det er så nemt

Det bliver præcis, som de fleste har bestemt

Men bliver vi kloge, bare fordi vi er mange i flok?

Tænk så kloge vi ku' blive, hvis vi bare var nok!

Men der er nu en ting, det ville være skønt at have vidst:

Om de fleste er de bedste - eller bare de fleste?

I forvejen har Jeanette Henningsen og hendes mand umiddelbart udsigt til vindmøller fra deres hjem. Snart kan de blive supppleret at kæmpe højspændingsmaster. Foto: Flemming Mønster
I forvejen har Jeanette Henningsen og hendes mand umiddelbart udsigt til vindmøller fra deres hjem. Snart kan de blive supppleret at kæmpe højspændingsmaster. Foto: Flemming Mønster
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce