Annonce
Tønder

Masterplan til 100 mio.: To grupper er trukket i arbejdstøjet

Formanden for Tønder Sport- og Fritidscenter, Lars Thomsen, er glad for den politiske godkendelse af fremtidsplanen for centret. Håbet er, at der også følger nogle kommunale kroner med. Foto: Niklas Majgaard
Bestyrelsen hilser med tilfredshed, at visions- og strategiplanen for Tønder Sports- og Fritidscenter møder politisk opbakning. Håbet er, at der også følger penge med.

TØNDER: Da en enig kommunalbestyrelse på sit august-møde sagde god for den såkaldte fremtidsplan for Tønder Sport- og Fritidscenter, var det ifølge centrets formand, Lars Thomsen, et vigtigt signal, og samtidig startskuddet til at gå i gang med det konkrete arbejde.

- Bestyrelsen ser med stor tilfredshed på, at masterplanen blev godkendt. Vi er meget bevidste om, at det er en visions- og strategiplan, som skal udfolde sig over lang tid, frem til 2030, men vi er også fortrøstningsfulde. Der er allerede to grupper i gang med at udfolde projekter, som en udløber af masterplanens seks delområder, siger Lars Thomsen.

Annonce

De seks delmål

Den godkendte masterplan for Tønder Sports- og Fritidscenter indeholder følgende seks delmål:

- ny tilskuervenlighal med kapacitet på 1500 tilskuere
- nyt krydstorv og åbning af centret mod vest og øst

- ny klubhus til fodboldspillerne og andre brugere ved bankparken

- overnatningsfaciliteter med sportel, hytteby og byferielejligheder
- multiplads på det gamle stadion med en række udeaktiviteter til fri brug
- ny adgangsvej med stor p-plads og nye stiforbindelser, der binder området sammen

Fælles klubhus

De to grupper er henholdsvis repræsentanter fra de lokale fodboldklubber, der står bag initiativet "Klubhus for alle", og en gruppe sammensat af tennis-, volley- og basketballklubberne, samt centrets venneforening, der er gået i gang med et forskønnelsesprojekt bag Tønderhal 2. Her er der lagt op til en totalrenovering med etablering af en multibane, kunstgræs-tennis, en padeltennisbane, kunstgræsbane, ny belægning på basketbanen, tilskuerfaciliteter og et fælles klubhus.

Ingen tilsagn

Under den politiske drøftelse af masterplanen i byrådssalen, blev det fra flere sider gjort klart, at der var opbakning til planen, men at kommunen næppe vil kunne bidrage med de 100 millioner kroner, den vil koste at omsætte fra ringbindspapir til virkelighed.

- Vi har ikke de penge. Der skal arbejdes intenst på at sikre penge gennem fondssøgning, sagde borgmester Henrik Frandsen blandt andet.

Alligevel håber Lars Thomsen og hans bestyrelse, at der årligt afsættes et beløb på de kommunale budgetter, som sammen med en intensiv fundraising kan skaffe fundamentet til udviklingen og implementeringen af planens seks satsningsområder.

- Der er mange lavthængende frugter, som ikke er så dyre at igangsætte, men som kan give området et kæmpe løft. Det ser vi frem til, siger Lars Thomsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce