Annonce
Tønder

Mastesag: Tønder spiller atter på to heste

Det blå område viser den korridor, hvor Energinet agter at trække den kommende højspændingsledning gennem Tønder Kommune. En endelig afklaring af linjeføringen, forventes til efteråret. Herefter vil kampen om kabellægning mellem de fem kommune langs den 170 kilometer lange ledning formentlig bryde ud i lys lue. Skitse: Energinet
Tønders politikere afviser på nuværende tidspunkt, at prioritere en strækning frem for en anden, i den aktuelle debat om kabellægning af den kommende højspændingsledning tværs gennem kommunen. Det er en kovending i forhold til en tidligere udmelding, hvor økonomiudvalget favoriserede mennesker frem for natur.

TØNDER: Kan man holde mund med tilbagevirkende kraft?

Næppe, vil de fleste sige.

Kommunalbestyrelsen, og herunder ikke mindst de syv medlemmer af det magtfulde økonomiudvalg, gør nu alligevel et forsøg.

I den omdiskuterede sag om Energinets nye højspændingsledning ned gennem Tønder Kommune, besluttede økonomiudvalget for en uge siden, at man i en given situation ville foretrække en kabellægning af ledningen på strækningen fra Emmerske til grænsen (delstrækning B), frem for en kabelllægning fra Løgumklostervej nord for Bredebro til Adelvadvej øst for Tyvse (delstrækning A) gennem naturområdet Sølsted Mose.

Favoriseringen af B-strækningen frem for A-strækningen blev af borgmester Henrik Frandsen (V) efter økonomiudvalgsmødet blandt andet begrundet med hensyn til mennesker frem for natur.

- Når vi skal vælge mellem udsatte naturområder og udsatte beboelsesområder, bør hensynet til menneskene veje tungest. Jeg er mere optaget af mine borgere end af mine løvfrøer, sagde borgmester Henrik Frandsen for en uge side.

Det gælder stadigvæk. Men det må Energinet ikke få at vide.

Annonce
Vi går efter den store model, men hvis vi skal vælge, så ved jeg godt, hvad vi skal vælge. Ellers er man da tonedøv.

Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune

For tidligt

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen, der er partifælle med borgmesteren, appellerede i byrådssalen indtrængende til ikke at følge økonomiudvalgets favorisering. I hvert fald ikke her og nu.

- Det er vigtigt at,vi på nuværende tidspunkt melder begge strækninger ind som ligeværdige. Ellers vil de (Energinet, red.) sige, at vi godt kan undvære den ene. De to strækninger er et minimumskrav fra vores side, sagde Bo Jessen.

Han henviste i øvrigt til, at skrivelsen til Energinet med teknik- og miljøudvalgets tekst forlængst var sendt.

På grænsen

En forfægter af en klar prioritering af de to delstrækninger, er Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen.

- Det er vigtigt med et klart signal, sagde han og refererede til, at Energinet tidligere har meldt ud, at man ville kabellægge i området omkring Ribe.

- Tønder skal ikke stilles ringere end Ribe, sagde han.

Endvidere pegede han på, at der på dansk og tysk side arbejdes med vidt forskellige mastedesign.

- Hvis de to mastetyper rammer hinanden på grænsen, hvor der er et vildsvinehegn og grænsekontrol, så sender det et mærkeligt signal, sagde Jørgen Popp Petersen.

Intern brug

Han kom i løbet af debatten til at stå lidt ensom med kravet om en prioritering. For lige så vel som mange gav udtryk for, at de var enige i, at B og dermed Tønder skulle prioriteres frem af A og dermed Sølsted Mose, så var de også enige i, at Energinet ikke skulle have kendskab til det.

- Vi skal holde alle døre åbne til, at få mest mulig kabel ned i jorden, som Irene Holk Lund (V) sagde.

Eike Albrechtsen (S) gjorde det klart, at Tønder er vigtigst, men håbede på mere kabellægning.

- Hvis vi - 7-9-13 - får det hele, er det godt, ellers må vi kæmpe for Tønder, sagde hun.

Borgmester Henrik Frandsen fandt debatten på et tidspunkt at være "lidt teknisk" og forsøgte at finde fælles fodslag.

- Vi går efter den store model, men hvis vi skal vælge, så ved jeg godt, hvad vi skal vælge. Ellers er man da tonedøv, sagde han.

Dermed sluttede debatten, dog nåede Bredebro-manden Flemming Gjelstrup (S) at advare imod, ikke at sælge Bredebro og dermed delstrækning A på forhånd.

- Det hele skal ned i jorden, sagde han.

Men hverken denne sætning eller hele debatten med den slet skjulte dagsorden og prioritering, vil officielt komme til Energinets kendskab. For der bliver ikke sendt en ny officiel skrivelse fra Tønder. Referatet fra byrådssalen kommer til at stå alene - i både de lokale dagblade og på kommunens web-optagelse, der kan genses på hjemmesiden www.toender.dk

Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Ansatte skal væk: Mindst 100 stillinger på skoler og daginstitutioner ryger i sparerunde

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce