Annonce
Danmark

Mastesagen: Borgmestre accepterer nedslående dom fra udenlandske eksperter

Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) accepterer nu, at det ikke er fysisk muligt at nedgrave mere end 26 kilometer af de kommende 170 kilometer højspændingsnet fra Idomlund til den dansk-tyske grænse. Han hilser kompensationen fra forligspartierne velkommen. Arkivfoto

Tønder og Esbjerg kommuners borgmestre accepterer nu, at det ikke er fysisk muligt at grave mere end 15 procent af planlagt højspændingsforbindelse i jorden. De glæder sig over, at en stor række øvrige luftledninger i kommunerne nu i stedet graves ned.

Mastesagen: Det er en række skuffede vestjyske borgmestre, der nu har modtaget den endegyldige besked om, at kun 26 ud af 170 kilometers højspændingsforbindelse langs den jyske vestkyst kan graves ned. Vurderingen fra udenlandske eksperter var det endelige dødsstød til borgmestrenes kamp om at få gravet en større del af strækningen ned, melder borgmestrene i Tønder og Esbjerg.

- Jeg havde selvfølgelig håbet, at en større del af strækningen kunne bestå af nedgravede kabler. Men nu er udenlandske eksperter kommet med deres vurdering, og vi kan ikke gå imod fysikkens love, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen (V).

Han har sammen med flere øvrige borgmestre langs vestkysten lagt et massivt pres på energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) i håb om, at flere kilometer af strækningen kan blive gravet ned. Han erkender nu, at den kamp er tabt og accepterer eksperternes vurdering.

Annonce

Tilfreds med arbejde

Samme toner møder man hos Tønder-borgmester Henrik Frandsen (V), der ligesom Jesper Frost Rasmussen dog erklærer sig tilfreds med, at et flertal i Folketinget står bag et plaster på såret til de masteramte kommuner. Mange eksisterende master - alle 150 kv-master - erstattes af nedgravede kabler. Derfor vil antallet af boliger inden for en afstand på 500 meter til luftledninger være faldet fra 8000 i dag til 900, når nedgravningen er gennemført, og de nye højspændingsmaster er sat op.

- Der er ingen tvivl om, at Energinet og ministeren har lagt sig i selen for at få undersøgt sagen til bunds. Og så vil jeg godt anerkende, at man i øvrigt når frem til en kompensation til kommunerne, siger han.

Han glæder sig også over, at han ifølge eget udsagn har fået en garanti for, at Tønder Kommune kan få adgang til den kommende elforsyning, og at det derfor eksempelvis vil være muligt for kommunen også at tiltrække datacentre til Tønder. Til gengæld ser det ud til, at Tønder er den kommune, der får mindst ud af planerne om at afløse 150 kv-master med kabler.

Kamp om kilometer

Energiminister Lars Chr. Lilholt erkender over for Avisen Danmark, at de mange 150 kv-ledninger, som nu graves ned i jorden, med tiden nok alligevel var blevet gravet ned. Alligevel er både Jesper Frost Rasmussen og Henrik Frandsen meget tilfredse med kompensationen.

- Ja, det kan godt være, at de var blevet gravet ned med tiden. Men er det om 10, 20 eller 50 år? Der skal en politisk beslutning til, og der kan jeg da kun være glad for, at det nu er besluttet, at vi skal have langt færre master, siger Jesper Frost Rasmussen.

Til gengæld mener Henrik Frandsen, at Tønder Kommune bør tilgodeses, når det skal besluttes, hvor de 26 kilometer højspændingsforbindelse skal erstattes af nedgravede kabler.

- Vi får mindst ud af kompensationen, så det ville da være naturligt, at vi kommer først i køen, når de 26 kilometer skal fordeles, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce