Annonce
Indland

Matas vil uddele gratis håndsprit til lærere og pædagoger

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Landets lærere og pædagoger kan få en flaske gratis håndsprit i Matas. Der er håndsprit nok, siger direktør.
Annonce

Skoler, børnehaver og vuggestuer er åbnet igen.

Derfor vil Matas uddele gratis håndsprit til landets lærere og pædagoger, fordi de også bliver en del af frontlinjepersonalet.

Det oplyser selskabet i en meddelelse.

Lærere og pædagoger kan frem til og med mandag den 27. april gå ned i en Matas-butik og få en flaske gratis håndsprit på 200 milliliter.

Håndsprit har været en mangelvare de seneste uger, men nu er håndspritten på vej tilbage på hylderne.

Og i Matas er der nok på lager til at uddele gratis håndsprit, fortæller den administrerende direktør, Gregers Wedell-Wedellsborg.

- Vi har nok håndsprit, og nu må vi se, hvor mange der benytter sig af det. Vi har brugt de sidste fire uger på at sikre os håndsprit, siger Gregers Wedell-Wedellsborg.

- Vi synes, det er en faggruppe, der fortjener anerkendelse, også fordi de er nogle af de første i samfundet, der skal tilbage på arbejde i genåbningen. Det var en måde, vi mente, at vi kunne bidrage til samfundet, siger han.

Årsagen til den øgede mængde håndsprit på lagrene i Matas er blandt andet de alternative leverandører af produktet, hvor eksempelvis bryggerier også begyndte at producere håndsprit.

Det er den enkelte lærer eller pædagog, der kan få en flaske. Man skal ikke som udgangspunkt kontrolleres for, hvor man arbejder. Direktøren er ikke nervøs for, om folk kan finde på at snyde.

- I udgangspunktet har vi tillid til folk, men vi spørger selvfølgelig, hvor de kommer fra. Hvis der er noget, hvor vi mistænker snyd, så har vi nogle gode medarbejdere i butikkerne, der har god dømmekraft, siger direktøren.

Han fortæller samtidig, at butikkerne får løbende forsyninger af håndsprit, og at der derfor burde være nok til alle.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce