Annonce
Esbjerg

Mathias går hele Jylland rundt: - Jeg bruger kun de penge, der er nødvendigt. Undtagen til is

Mathias Andersen nyder roen på en stille vej uden biler. Foto: Jens Thaysen
16-årige Mathias Andersen har selv haft det svært i skolen. Nu samler han ind til andre udsatte børn og unge.

FUGLSLEV: Skridt efter skridt, kilometer efter kilometer, dag efter dag. Mathias Andersen har lagt mere end 800 kilometer bag sig, siden han forlod hjembyen Gørding ved Esbjerg. Målet er at nå hele Jylland rundt; 1.900 kilometer på 47 dage.

Mathias har sokker i sandalerne. Han leder lidt efter ordene. Den tavse type, en smule genert måske, men under bøllehatten og brillerne gemmer der sig et smil, som dukker frem, når man lige har fået snakket lidt. Kroppen er lang og ranglet – men sej.

- Dryp, dryp ... bare det ikke bliver til rigtig regn, for når det pisser ned, er det ikke sjovt at gå, siger den 16-årige skoleelev.

Nå ja, skoleelev kan man faktisk ikke kalde ham. De seneste to år har der nemlig været rigeligt med regn i Mathias Andersens liv. Han har ikke kunnet gå de - i sammenligning med turen Jylland rundt - få skridt hen til den lokale folkeskole. Mobning, fysisk og psykisk vold. Også fra lærerne, ifølge Mathias Andersen, der vendte ryggen til en skole, der har svært ved at acceptere nogen, der er anderledes.

- Jeg bryder mig faktisk ikke om mennesker. Eller nej, det er for meget sagt. Der er mennesker, jeg rigtig godt kan lide – men også nogle, jeg hader lidt. Det er for voldsomt at sætte alle mennesker i en bås, siger han.

Annonce
Folkeskolen var ikke en succesoplevelse for Mathias Andersen. Foto: Jens Thaysen

Topform

Gule kornmarker og summende insekter. Dagens mål er Skødstrup seks timer væk. Babyjoggeren, som han har fået forærende af en af de mange, der følger med i hans gåtur, er netop blevet fyldt op med frisk proviant. Mor har været forbi med skrællede gulerødder og agurk.

- Jeg bruger kun de penge, der er nødvendigt. Undtagen til is. Faktisk kunne jeg gå hele turen uden penge, for de sidste tre kilometer har jeg samlet en posefuld pantflasker. Der er nok en 50'er om dagen i gennemsnit, siger Mathias Andersen.

Der er også en plastikbøtte med småkager og en sodavand af mærket Topform. Kalorier, der sætter sig som muskler. Gode gå-muskler.

- Det går, som det går, siger Mathias Andersen, der indtil videre har tabt sig fire kilo på turen.

Bedst uden biler

- Det bedste er roen, når jeg går på en vej uden biler. Jeg syntes, det er utroligt, at jeg har gået i en måned, siger han.

Han samler ind. De mange skridt skal gerne blive til kolde kontanter, der kan hjælpe andre udsatte børn og unge. De indsamlede penge går til Esbjerg Karate klub. Her fandt Mathias Andersen det, han manglede i skolen.

- Voksne, der gider lytte, siger han.

Han kender ikke Storm P´s vagabondtegninger, men kan godt genkende sig selv i dem, da de dukker frem på telefonen. Mathias går heller ikke den slagne vej.

- Efter sommerferien begynder jeg på en efterskole. Men det er ikke sikkert, at det her bliver min sidste lange gåtur, siger han.

Tirsdag passerer Mathias Andersen gennem Aarhus på vej syd over.

Man kan eventuelt også finde ham på Facebook: Jylland Rundt. Donationer modtages på Mobilepay: Box19563.

Mathias Andersen er den tavse type. Men på sin gåtur Jylland rundt, har han mødt en masse nye mennesker. Foto: Jens Thaysen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce