Annonce
Tønder

Mathilde Falch og Michael Falch giver koncert i Løgumkloster Kirke

Mathilde og Michael Falch optræder sammen til november i Løgumkloster. Billetsalget er startet. PR foto
Michael Falch og hans datter, Mathilde, giver 8. november koncert i Løgumkloster.

Løgumkloster: De to generationer Falch, med hver sin både barske og opløftende historie, drager til efteråret på en fælles akustisk duo-turné til en stribe af de mest velegnede kirkerum i landet. Det er lykkedes Løgumkloster Refugium at få Mathilde og Michael Falch til at give en koncert i Løgumkloster Kirke fredag den 8. november.

- Selvom der var lukket for flere koncerter, sagde de alligevel ja til forespørgslen om en ekstra koncert i Løgumkloster Kirke. Det er vi vildt glade for, siger Helle Skaarup i en pressemeddelelse.

Hun er forstander på Løgumkloster Refugium.

Koncerten indgår i et program "Tal om tro", hvor der kommer deltagere fra hele landet, men der er plads til flere i kirken. Der er sat 230 billetter til salg til øvrige gæster. Før koncerten tilbyder refugiet en tapasbuffet. Billet og tapas kan bestilles i Refugiets web-shop.

Annonce

Mathilde kan selv

Mathilde og Michael Falch har tidligere optrådt sammen for velgørenhed, og mange har efterspurgt nye fælles projekter.

De har selv talt om det i årevis, men først nu føler Mathilde Falch sig rustet til det. Med fire albums bag sig, et nyt under opsejling og efter ti års livekoncerter i eget navn, er hun i egen ret trådt så meget i karakter, at hun ikke bare bliver opfattet som sin "fars datter". Hun er også blevet mor, har etableret det internetbaserede fællesskab Refluksfamilie, er blevet ambassadør for Refluksforeningen, ligesom hun fortsat er ambassadør for Landsforeningen SIND. Michael Falch har de senere år oplevet ny vind i sejlene på alle fronter med såvel med albums, bøger og koncerter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce