Annonce
Udland

May afviser vredt Tony Blairs ønske om folkeafstemning

Premierminister Theresa May kalder Blairs udtalelser for "en fornærmelse mod den post, som han engang havde".

Den konservative britiske premierminister, Theresa May, beskylder en af sine forgængere - Tony Blair - for at "underminere" Brexit-forhandlingerne, fordi han stærkt opfordrer til en ny folkeafstemning om EU.

May kalder Blairs udtalelser for "en fornærmelse mod den post, som han engang havde".

- En premierminister skal ikke lægge ansvaret fra sig, siger May ifølge BBC.

Blair sagde i London for få dage siden, at en folkeafstemning bør finde sted, da der i parlamentet ikke er flertal for hverken den ene eller den anden brexit-løsning.

- Situationen i parlamentet er fastlåst. Det kan ikke træffe en beslutning, og derfor må vi gå tilbage til den britiske befolkning og spørge igen, sagde den tidligere regeringschef til Radio 4 lørdag.

I en reaktion på Mays skarpe kommentar afviser Blair, der er fra arbejderpartiet Labour, at en ny folkeafstemning skulle være udemokratisk.

- Det er langt fra udemokratisk. Det ville være det modsatte, og der er også mange højtstående medlemmer af hendes eget konservative parti, som har sagt det samme, siger Blair.

Torsdag mødtes 10 parlamentsmedlemmer fra Labour med Mays højrehånd, David Lidington for at diskutere endnu en folkeafstemning.

Kilder tæt på Lidington siger til BBC, at de overvejende kom med "standard argumenter", og at han ikke har planer om at agitere for endnu en folkeafstemning.

I Labour er der også mange fremtrædende medlemmer, som er dybt bekymrede ved tanken om endnu en folkeafstemning.

En ny folkeafstemning kræver ny lovgivning og udarbejdelse og godkendelse af regler for kampagner. Det tog syv måneder at få parlamentet til at godkende folkeafstemningen i 2016.

Iagttagere siger dog, at en ny folkeafstemning i teorien kan gennemføres meget hurtigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce