Annonce
Udland

May beder parlament om mere tid til brexitaftale

Den britiske premierminister, Theresa May, beder parlament om mere tid til brexitaftale. "Vores arbejde fortsætter. Der er en del områder, hvor der kan opnås enighed i dette parlament", siger May i en erklæring ved en parlamentssamling tirsdag eftermiddag.

Alle må "slå koldt vand i blodet for at få de nødvendige ændringer igennem", siger May i parlamentstale.

Den britiske premierminister, Theresa May, vil tale med EU-ledere tirsdag og resten af ugen om nødvendige ændringer af hendes brexitaftale.

Det siger hun i parlamentet.

- Vores arbejde fortsætter. Der er en del områder, hvor der kan opnås enighed i dette parlament, siger May, der som ventet bad om mere tid til forhandlinger med EU.

- Vi har brug for mere tid til at afslutte processen. Når vi har opnået de nødvendige fremskridt, vil vi fremlægge en ændret aftale til en ny afgørende afstemning, siger May og tilføjer:

- Vi må nå til enighed om en aftale, som dette parlament kan støtte, og det er det, som jeg arbejder for.

Hun siger videre, at hun har sagt til EU-Parlamentet, at det er nødvendigt med juridisk bindende ændringer af den såkaldte bagstopper, som skal sikre, at der ikke konstrueres en fast grænse med kontrolposter mellem EU-landet Irland og Nordirland.

May tilføjer, at hun vil tale i parlamentet igen om brexitprocessen den 26. februar, hvis der ikke inden da er opnået en aftale.

May pointerer, at "vi alle nu må slå koldt vand i blodet for at få de nødvendige ændringer igennem".

- Jeg tror på, at vi kan opnå en aftale, som parlamentet kan støtte, siger May.

Lederen af det britiske parlaments underhus, Andrea Leadsom, understregede forud for Mays erklæring i parlamentet, at parlamentarikerne ikke vil støtte May-regeringens brexitaftale, medmindre der foreligger en tidsfrist for bagstopperen.

- Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at bagstopperen skal genforhandles, siger Leadsom om den fremtidige grænse mellem Irland og Nordirland.

- Det afgørende er, at vi får sikret, at Storbritannien ikke kan fastholdes permanent i en bagstopper. Hvordan dette opnås er ikke noget at være puristisk omkring, siger hun. May har tidligere fået hensigtserklæringer fra EU-landene om, at bagstopperen er tænkt som en midlertidig løsning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fodbold

Tips og tv: Superligaens 13. runde

Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce