Annonce
Tønder

Med 99 procents sikkerhed: Også brand nummer to er påsat

Billedet viser de omfattende skader efter to brande i den store firelængede gård på hjørnet af Sprøjtehusvej/Grøngårdsvej i Sæd. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Politiet arbejder ud fra en teori om, at begge brande i den historiske gård på Sprøjtehusvej i Sæd er påsat. To formodede gerningsmænd sad bag tremmer, da det brændte anden gang den 4. november, hvor stuehuset blev lagt i ruiner.

SÆD: Da der mandag aften den 4. november blev slået storalarm fra grænselandsbyen Sæd og over 50 brandfolk fra både Danmark og Tyskland ilede til et brændende hus, var den første tanke blandt mange beboere: Åh nej, bare branden ikke er påsat.

Men det er den.

- Vi har ikke fundet nogen endelig brandårsag, men alt tyder på, at den er påsat.

Sådan lyder konklusionen fra efterforskningsleder, vicepolitiinspektør Preben Westh, Sønderborg, efter at politiets brandteknikere har undersøgt stedet.

Branden den 4. november var den anden på ejendommen i løbet af bare seks uger. Den 17. september udbrændte tre af gårdens fire længer. Kun stuehuset blev reddet. Ved den første brand stod det hurtigt klar, at der var tale om ildspåsættelse. Brandundersøgelse viste, at der var flere arnesteder.

Helt så entydigt er billedet ikke efter brand nummer to, hvor stuehuset udbrændte. Og dog:

- Vores konklusionen er, at branden er påsat på første sal i den vestlige ende af bygningen, siger Preben Westh.

Annonce
Vores konklusionen er, at branden er påsat på første sal i den vestlige ende af bygningen.

Preben Westh, vicepolitiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi

Vidner og video

- Det er lidt uhyggeligt at tænke på, lød det allerede på brandnatten fra en af de nærmeste naboer, Claus Haagensen. Han havde under en spadseretur med hustruen lugtet røg og opdaget branden.

Øjenvidneforklaringer og videooptagelser viser, at ilden hurtigt bredte sig til hele første sal, og den var brudt gennem taget, da de første brandfolk mødte frem. Når ilden bredte sig så hurtigt, skyldes det ifølge politiet, at der befandt sig en del brændbart materiale på første sal.

Da den første brand brød ud, var gården ubeboet og under ombygning. Oprydningen efter september-branden var endnu ikke afsluttet, da brandvæsnet atter måtte rykke ud.

Tre anholdt

Få uger efter den første brand i Sæd anholdt politiet i begyndelsen af oktober tre unge mænd fra lokalområdet. Ud over branden på Sprøjtehusvej blev de også sigtet for flere alvorlige tilfælde af hærværk samt andre ildspåsættelser i lokalområdet.

To af de tre mænd på henholdsvis 18, 18 og 23 år sidder fortsat fængslet i det omfattende sagskompleks. De to kan derfor næppe sættes i forbindelse med den aktuelle brand.

Den nu udbrændte ejendom var en af Sæds største og ældste bygninger med rødder tilbage til 1880'erne.

Ud over deres voldsomt ødelæggende kraft har de to påsatte brande flere andre ting tilfælles. Begge gange udbrød de en mandag aften omkring 20-tiden, og begge gange var et stort antal danske og tyske brandfolk i aktion i mere end seks timer.

Den mørke røg fra det brændende stuehus kunne den 4. november ses og lugtes over hele landsbyen. Foto: Uwe Iwersen
Da det brændte første gang natten mellem den 16. og 17. september blev tre af gården fire længer flammernes bytte. Kun stuehuset kunne dengang reddes. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Oprydningsarbejdet efter den første brand var endnu ikke overstået, da der atter udbrød brand i ejendommen, denne gang i stuehuset. Foto: Uwe Iwersen
Billedet viser de omfattende skader efter to brande i den store firelængede gård på hjørnet af Sprøjtehusvej/Grøngårdsvej i Sæd. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Kulturskolen søger teatertalenter

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce