Annonce
Tønder

Med bump på vejen: Tønders finanslov blev født på overtid

Alle partier på nær Enhedslisten har haft en afgørende finger med i budgetforliget. Dermed står 30 af 31 lokalpolitikere bag budgetforliget for 2022. Foto: Martin Franciere
30 ud af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer står bag et bredt forlig om Tønder Kommunes økonomi for 2022. Forud for den brede enighed stod hårde forhandlinger, hvor flere partier måtte give køb på nogle af deres mærkesager.

TØNDER: Tønders økonomiske køreplan for 2022 er i hus. Tre dages budgetforhandlinger er mundet ud i et bredt forlig, som 30 ud af kommunalbestyrelsens 31 medlemmer er medunderskriver på. Eneste parti uden for er Enhedslisten.

Der var lunt, nærmest hedt i byrådsalen i Tønder fredag eftermiddag ved 14-tiden. De langt over 20 grader i lokalet var formentlig også den helt rigtige temperatur for at gengive, hvad salens hvidmalede vægge i de forudgående timer havde dannet rammen om. For godt nok var der indgået et bredt forlig, men inden forhandlingslederne nåede så vidt, var der foregået hårde forhandlinger, hvor flere partierne måtte give afkald på mærkesager og forslag, de havde bragt i spil. Forhandlingerne trak da også så meget i landdrag, at tidsplanen om at nå til vejs ende inden middag måtte udskydes. Men resultatet retfærdiggør "overtiden".

- Alle har udvist ansvarlighed overfor kommunen økonomi. Samlet har vi vægtet kommunens ve og vel over andre ting og sikret et fornuftig budget, lød konklusionen fra borgmester Henrik Frandsen (Tønder Listen).

Annonce

Bemærkningen "andre ting" var møntet på det forestående valg, som måske kunne have foranlediget til at omgås kommunens finanser lidt mere rundhåndet. Men det skete ifølge Henrik Frandsen ikke.

- Der har ikke været nogen gavebod, hvilket har gjort opgaven med at nå i mål endnu sværere, sagde Henrik Frandsen.

Samlet set indeholder budgetaftalen for 2022 ifølge forligspartierne nye velfærdsinitiativer for netto 24,7 mio. kr. årligt og et anlægsprogram med nye og igangværende projekter for i alt ca. 367 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

Knasterne

Hvad de store knaster i budgetforhandlingerne havde været, ønskede ingen af partiernes gruppeformænd at gå i detaljer med, da forligsteksten blev præsenteret. Borgmester Henrik Frandsens Tønder Liste  fik ikke opbakning til fordoble kommunens cykelsti-pulje, og Venstre fik ikke flertal for en forsøgsordning, hvor forældre kunne få tilskud til at passe deres mindre børn  derhjemme.

30 af 31 lokalpolitikere står bag Tønder Kommunes budgetforlig for 2022. Forliget blev præsenteret i byrådssalen fredag af borgmester Henrik Frandsen (nummer to fra venstre), og en række forhandlingsledere. På billedet ses fra venstre Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen, Anette Abildgaard Larsen fra De Konservative, Bent Paulsen fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiets Eike Albrechtsen. Foto: Martin Franciere

Et fællesforslag fra Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, Konservative, SF og Borgerlisten om at øge helhedsindsatsen overfor svage familier og sårbare børn fandt vej til forligsteksten med et beløb på 3,8 mio. kr.

På ældreområdet udvides indsatsen overfor plejecenterområdet med 1,4 millioner kroner, og så var der i forligskredsen glæde over enigheden til aktivitetspulje på 500.000 kroner som lokalbyerne kan søge.

Hvad sker der nu?

Fredagens forligsaftale følges nu op at et mere formelt forløb. Efter at være gennemgået på et økonomiudvalgsmøde den 16. september fremlægges budgetforslaget til førstebehandling i byrådssalen torsdag den 23. september. Efterfølgende åbnes for, at partierne og listerne, der sidder i kommunalbestyrelsen, frem til 1. oktober kommer med ændringsforslag. Reelt tilfalder denne mulighed dog kun Enhedslisten, der som eneste ikke er med i forliget op imod torsdag den 14. oktober, der er fastsat som anden og endelig politisk behandling af den økonomiske køreplan for næste år.

Annonce

Grønt aftryk

Hvorfor Enhedslisten ikke indgår i budgetforliget, må indtil videre stå hen i det uvisse. Holger Petersen var selvsagt ikke med i de afsluttende forhandlinger, og heller ikke tilstede ved fremlæggelsen. Han vendte fredag ikke tilbage på avisens henvendelse.

Alle har udvist ansvarlighed overfor kommunen økonomi. Samlet har vi vægtet kommunens ve og vel over andre ting og sikret et fornuftig budget.

Henrik Frandsen, (Tønder Listen), borgmester, Tønder

Det er nærliggende at antage, at forliget efter partiets opfattelse ikke er "grønt" nok. Det var et af argumenterne for, at Enhedslisten i 2019 sammen med Borgerlisten og SF stod uden for forliget. De to sidstnævnte er med i denne omgang, og fordi der er afsat 1,2 millioner kroner til at igangsætte klimaplanen KV2020.

Det er begrænset hvor stort et økonomisk råderum, lokalpolitikere har haft i årets budgetforlig. Alle er dog enige om, at Tønder Kommunes økonomi er robust. Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen fortæller, at der er lagt op til øget grønt fokus i årene, der kommer. Foto: Martin Franciere

- Energiproduktion er ikke en del af aftalen, men den gør, at vi mere begavet kan forholde os til muligheder, bemærkede Borgerlistens Thomas Ørting Jørgensen.

Henrik Frandsen formulerede det på en anden måde:

- Forliget gør, at den grønne omstilling stadig kan blive et stort emne i valgkampen.

Annonce
Tønder For abonnenter

Tønders store industrivirksomheder hårdt ramt af corona-krisen: Dumper ned ad Top1000-liste

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Sydjylland

Følg med her: Politi og redning på vej til uheld - vej delvis spærret

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv For abonnenter

Lokal virksomhed med knald på købt af stor svensk koncern:  - Ingen skal frygte for deres job

Varde

Hun bor i sommerhus, han bor på plejehjem: Da Jørn og Bente skulle nyde deres otium, kunne han pludselig ikke få vejret

Haderslev

Der var en gang, det tyske mindretal sad i Folketinget

Haderslev

Indsamling til Hjertegaven: Nu kan du danse i den gode sags tjeneste

Esbjerg For abonnenter

Millionfabrik med flere eksplosionsbrande i bagagen har kurs mod Esbjerg

Debat

Sæt jobcenteret fri

Sydjylland

Følg med her: Politi og redning på vej til uheld - vej delvis spærret

Sønderjyske Herrehåndbold

JV erfarer: Thomas Mogensen stopper karrieren og fortsætter i SønderjyskE i ny rolle

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Billund For abonnenter

Nyt boligkvarter får cirka en kilometer til fremtidig motorvej: Støjberegninger viser, at støjen går til kanten af det tilladte

Vejen For abonnenter

I Andst står de på venteliste for at tage ansvar: "Socialminister" Susanne Pedersen udvikler fremtidens ledere

Kultur

Kulturprisen er tilbage med kendt revyskuespiller i dommerkomitéen: Du kan være med til at finde årets vinder

Annonce