Annonce
Billund

Med dyrlægen på runde på Vorbasse Marked: - Jeg ser, om dyrene ser sunde og raske ud, og om de har foder og vand

Kristen Vandel Jensen fra Møgeltønder Dyrehospital. Foto: Ludvig Dittmann
Hver dag går dyrlægen flere runder på markedet for at sikre sig, at alle dyr fra høns til heste har det godt. Redaktionen fik lov til at komme med på en af runderne.

Vorbasse: Dyrene og særligt hestene er en stor del af Vorbasse Marked, men med mange dyr følger også et ansvar fra sælgerne.

Til at sikre sig at alt er, som det skal være, er blandt andet dyrlæge fra Møgeltønder Dyrehospital, Kristen Vandel Jensen. Gennem efterhånden fire år har han og hans kolleger været en fast del af markedet, og hver dag går en af dyrlægerne flere runder for at tjekke, om dyrene har det godt.

- Jeg ser, om dyrene ser sunde og raske ud, og om de har foder og vand, forklarer Kristen og tilføjer, at det er gået godt i år i med hensyn til dyrenes velbefindende.

- Der har ikke været nogle særlige henvendelser. Vi har blandt andet haft en hest, der viste sig at have tandproblemer, men ejeren tog hånd om det med det samme, siger Kristen.

Det er vigtigt for dyrlægen, at der rettes op på selv de små ’fejltrin’.

- De besøgende kan ikke se, om dyrets spand er tom, fordi den lige har drukket vandet, eller om dyret slet ikke har fået vand. Jeg spørger derfor stille og roligt til ejerne, om de kan fylde den op, da det er for alles bedste.

Annonce

Dyrlægerne på Vorbasse Marked

Møgeltønder Dyrehospital er tilknyttet Vorbasse Marked

Hver dag i dagstimerne holder en dyrlæge til på pladsen

Dyrlægen går tre runder om dagen blandt alle dyrene

Der har i 2019 ikke været sager om dyr, der mistrives

Hestene

Første del af runden foregår ved hestene.

Carsten Sørensen er medhjælper på hestepladsen, og han går sommetider med, når hestene skal tjekkes.

- For nogle af hestehandlerne, er det lettere, hvis det er en af os medhjælpere, der pointere, hvis der er noget, der skal rettes op på, end hvis det er dyrlægen, siger Carsten.

Begge mænd ser nøje på hestene.

- Vil du lige spørge hestehandleren, om han ikke kan stille en spand frem til hesten? siger Kristen Vandel Jensen til Carsten Sørensen og peger på en sort hest. Carsten nikker.

- Hvis ikke vi siger det, så vil der lige pludselig stå en masse tilskuer rundt om denne ene hest, selvom alle de andre har vand. Vi kan derfor lige så godt få taget hånd om det med det samme, siger Kristen, og understreger, at han ikke oplever problemer med hestehandlerne.

Samme opfattelse har Carsten Sørensen.

- Der er en høj selvjustits blandt hestehandlerne, ellers kunne vi heller ikke have et marked, siger Carsten.

Cirka 200 heste har været indskrevet på markedet i år. Ifølge Carsten er det der, niveauet har lagt de sidste 5-6 år. Men går vi 10 år tilbage, var der over 800 heste.

- Jeg tror også, at vi har heste på markedet om 10 år, siger Carsten.

Fjerkræ og andet

Anden del af runden er blandt fjerkræ, gnavere, kattekillinger og andre smådyr.

- Vi har fået én henvendelse på nogle katte, der ikke så ud til at være 12 uger gamle, og det er taget til efterretning, siger Kristen Vandel Jensen.

Carsten er nu skiftet med sin medhjælperkollega Børge Mortensen.

- Det er godt at have Kristen her, for kommer der henvendelser fra besøgende, som synes, at dyrene mistrives, kan vi hive fat i ham med det samme og finde ud af, om der er noget at komme efter, forklarer Børge.

Kristen går rundt og ser på alle burene.

- Her ser jeg efter om dyrene har vand, foder og skygge, forklarer han.

Der bliver hilst på Kristen, og her og der kommer de handlende med sjove bemærkninger, for efterhånden ved flere, hvem Kristen er.

- Jeg undrede mig over, hvor du blev af, siger Rasmus Rasmussen med et grin. Han handler med høns. Hele 10 forskellige slags har han haft med.

- Det er helt fint, at dyrlægen kommer rundt, det har jeg ingen problemer med, siger Rasmus og får sig en lille sludder med dyrlægen, om hvordan markedet er gået. En lille sludder helt nede på jorden er Kristens tilgang.

- Hvis der mangler foder eller vand, siger jeg det altid stille og roligt. Der er ingen grund til at pege fingre, siger Kristen.

Alt efter hvor længe der sludres ved standene, tager en runde mellem en til halvanden time, og indtil videre har Kristen Vandel Jensen været godt tilfreds.

- Det ser fornuftigt ud, siger dyrlægen.

Kristen Vandel Jensen tjekker om alt er, som det skal være. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce