Annonce
Billund

Med lokale KZ-fanger i Helvedes forgård

Kvinder og børn på vej fra togrampen i Auschwitz direkte til døden i gaskamrene - Foto: United States Holocaust Museum.
Med udgangspunkt i et arrangement på Vestre Skole i Grindsted med 95-årige Arlette Andersen, et af de sidste overlevende vidner til rædslerne i dødslejren Auschwitz, tager Louis Bülow læserne med de lokale KZ fanger, Mogens Høirup, Arne Andreasen og Mogens Eeg Sørensen, til Helvedes forgård.

Grindsted: Den 27. januar markeres den officielle mindedag for det 20. århundredes folkedrab, Auschwitz-dagendatoen, hvor de sidste fanger i 1945 blev befriet fra KZ Auschwitz.

Vi skruer tid og sted tilbage til den 7. november 2018 til Vestre Skole i Grindsted. Den onsdag middag har stilheden sænket sig over skolens aula, og 250 skoleelever og lokale ildsjæle følger intenst med i et gribende foredrag om Arlette Andersen – fange nummer 74853 i Auschwitz – ligesom der bliver vist indslag fra filmen Arlette - en historie vi aldrig må glemme.

Historien sletter sine spor, og den nu 95-årige Arlette Andersen, født Lévy, er et af de sidste overlevende vidner til rædslerne i Auschwitz, hvor godt en million mennesker blev myrdet.

Selv om den lille, spinkle kvinde med det kridhvide hår ikke selv kan være til stede, og andre må fortælle om hendes oplevelser og barske historie, har en dyster stilhed sænket sig over aulaen på Vestre Skole i Grindsted. Alle mobiltelefoner er slukkede, der er ingen mumlen og hvisken i krogene – skæbnefortællingen visker årene væk, og de tilstedeværende følger alle med Arlette Andersen tilbage til dødslejren Auschwitz.

Det er historien om en ung jødisk pige i Paris, der bliver taget af Gestapo og i 30 graders frost og vinterkulde deporteres til udryddelseslejrene i det tyskbesatte Polen. Arlette oplever transporten i de overfyldte kreaturvogne som et nærmest endeløst mareridt af kulde, sult og tørst. Dertil kommer en ubeskrivelig stank fra opkast, urin og afføring, der flyder sammen over de nøgne træplanker.

Arne Andreasen under besættelsen. Privatfoto

Brændt levende

I KZ Auschwitz mærkes Arlette Andersen på liv og sjæl af et nazistisk inferno af barbari og myrderier uden sidestykke i historien med jødiske mænd, kvinder og børn, der gasses straks ved ankomsten. Værgeløse ofre drives ind i gaskamrene med armene hævet over hovedet for at få plads til flere. Børn stuves sammen i flere lag oven på hinanden.

Heller aldrig skal Arlette glemme den tragiske skæbne, der overgik hendes medfange Mala. Efter et mislykket flugtforsøg bliver den unge pige brændt levende i Auschwitz-krematoriets ovn.

Det martrer fortsat den europæiske folkesjæl, at ingen dengang havde modet til at gribe ind og ændre historiens gang. I ly af krigens ragnarok iværksætter Hitler et systematisk folkemord Die Endlösung på seks millioner jøder, heraf 1,5 millioner børn, med nazistiske horder, der skånselsløst trawler Europa, også Danmark, igennem i jagten på jøder.

I en tid med Europa i flammer ankommer millioner af udmarvede jøder lastet i overfyldte kreaturvogne til Hitlers dødslejre – det sidste stoppested. Pigtrådshegn, skorstene, vagttårne, barakker. SS-bødler, der myrder løs. Levende døde med øjne der lyser af håbløshed og lidelse. Pjaltede lig, der hænger i hegnet.

Store projektører oplyser rampe-området, bidske schæferhunde gøer som rasende og bevæbnede nazi-vagter kommanderer Raus! Raus! Schnell!

Over KZ-lejrene hænger en hæslig stank af forrådnelse, der blander sig med den kvalmende hørm fra afbrænding af lig. Krematorier med ovne og ligbål, der arbejder i døgndrift, bjerge af døde, der hober sig op, omhyggeligt stablet i flere meters højde.

Annonce

Taget af Gestapo

Under besættelsen går modige ildsjæle fra Grindsted med livet som indsats ind i kampen mod tyranni og undertrykkelse, alle drevet af kaldet til frihed, sandhed og ret. Mange af dem skal senere opleve sande rædsler og forfærdende forhold i de nazistiske KZ lejre, som for tid og evighed mejsler sig ind på deres nethinde, frosset fast i erindringen.

Blandt dem skolebestyrer Mogens Høirup fra Grindsted Kost- og Realskole, der er den helt centrale skikkelse i modstandsbevægelsen i Grindsted, landmand Mogens Eeg Sørensen fra Sønderby i Grindsted, der er gruppefører i en lokal modstandsgruppe, og civilingeniør på Grindstedværket Arne Andreasen, der er med i kampen mod tyskerne som gruppeleder.

I oktober 1944 bliver de taget af Gestapo og få måneder senere deporteret videre sydpå til den berygtede KZ Neuengamme få kilometer sydøst for Hamburg. Næsten 106.000 fanger – 4800 danske – passerer gennem lejren under krigen, og under halvdelen klarer sig igennem i live.

Ved ankomsten til KZ Neuengamme gennes modstandsfolkene fra Grindsted gennem porten til tonerne af melodien Alte Kameraden, spillet af KZ lejrens flonelstribede fangeorkester.

Mogens Eeg Sørensen fortæller i Egnsbogen for Grindsted og Billund fra 1995 om sit første indtryk af lejren, hvor en udmagret fange råber til dem på dansk:”Velkommen til dette helvede, vejen herfra går igennem den skorsten derovre.”

I bogen Danskere i Tyske Koncentrationslejre, der udgives på Forlaget Gyldendal efter befrielsen i maj 1945, følger Mogens Høirup op med sine erindringer fra dengang og beskriver KZ fanger og muselmænd som nærmest levende døde:

”…Hundreder af blege, udmagrede Ansigter, der trykket op mod Traadværket ind til Appelpladsen fulgte os med Øjnene. Dybtliggende, mørke Øjne, der talte et tavst men tydeligt Sprog om Lidelser og Nød ... Der kunde skrives Side op og Side ned om talrige Episoder, der skildrer de Lidelser, som Danskerne maatte igennem, og dyriske, sadistiske Overgreb fra S.S'ernes og Kapoernes Side.”

Skolebestyrer Mogens Høirup: Foto - Frihedsmuseets Modstandsdatabase og Billund Museum
Annonce

Barsk hverdag i KZ lejren

Heller ikke Arne Andreasen forskånes for at opleve det nazistiske barbari på nærmeste hold, og i sine erindringer, Fange nr. 69109 i Neuengamme, fortæller han om en barsk hverdag i KZ:

”Hver nat døde 5-6 fanger i salen, og om morgenen blev de bragt ud på bårer i gangen ... På de døde blev der på brystet med blåkridt slået et kryds ... En overfange gik rundt med kridtet og afmærkede nattens høst af døde. Han kom til en køje og var ved at tage skjorten til side på en fange for at sætte krydset. Da slog fangen øjnene op og sagde: "Noch nicht, Kamerad”.

Ved befrielsen i maj 1945 oplever Grindsted vingesuset fra det lykkeligste budskab i landets historie, og man synger og danser sig gennem den søde og milde majnat og drukner de fem forbandede år i endeløs jubel, festrus og tidens bedste pullimut.

Man tænker også på dem, man savner, dem, der ikke klarede den. Under besættelsen bliver ni af Grindsteds modstandshelte deporteret til Helvedes forgård – tre af dem vender aldrig tilbage.

Arlette Andersen med nummer 74853 tatoveret på armen. Foto: Mette Mørk
Arlette Andersen. Foto: Peter Leth Larsen
Annonce
Billund For abonnenter

Jens fylder 100 år: - Jeg har aldrig bekymret mig om ting, jeg ikke kan lave om på

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Ligeglad med dagbøder på en million: Tre mands kamp om et elkabel går nu ind i sit tredje år

Esbjerg For abonnenter

Eksperter anbefalede specialklasse til Wibekes søn - alligevel endte han i en almindelig folkeskoleklasse: - De kunne ligeså godt have sat ham i et bur

Erhverv For abonnenter

Pizzeria havde ingen penge og skyldte 1,4 millioner kroner: Direktør har nu fået tre års konkurskarantæne

Esbjerg

Coop ruster sig inden ny konkurrent kommer: Vil jævne moderne Fakta-butik og bygge ny discount-spydspids

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Nej tak til fjernvarmepligt

Haderslev

Is hele året på Torvet: John ismand dropper efterlønnen

Sydjylland

Endnu en smitterekord og stor stigning i hele landsdelen: I en kommune eksploderer smitten med 800 flere tilfælde over weekenden

Dronningens smykkeskrin fortæller sin helt egen historie: Blandt platin, rubiner og brillanter ligger der pludselig et par plastic-øreringe fra Matas

Esbjerg

Kommunen får Ribe Biogas til at justere produktionen: - Godt at borgere reagerer på gener

Kolding For abonnenter

Helle har ikke set sin nu afdøde biologiske far, siden hun var fem år gammel: Et opslag på Facebook bragte hende tættere på ham end nogensinde før

Haderslev

Bohéme har udvidet: Webshop skal være med til at fremtidssikre den fysiske butik

Annonce