Annonce
Sport

Med på afbud: Niels Kristian Iversen tilbage i grandprixet

Niels Kristian Iversen håber på en podieplads ved weekendens grandprix. Arkivfoto: Rene Lind Gammelmark

VM: En hjernerystelse har tvunget slovenske Matej Zagar til at trække sig fra lørdagens speedway-grandprix, der køres i Zagars hjemland.

Afbuddet gør, at vestjyske Niels Kristian Iversen alligevel kommer til at køre grandprix i år. Han er som 1. reserve klar til at overtage den uheldige sloveners plads i det slovenske grandprix, der køres lørdag.

- Jeg ønsker selvfølgelig Zagar god bedring, men er selv i bedre form end længe og har på det seneste vundet langt de fleste af mine heats, siger Iversen i en pressemeddelelse.

Selvom han er med på et afbud, går han benhårdt efter en tur på podiet.

- På den seneste har jeg kørt fra alle de bedste i grandprixet, så jeg skal i top-8 og i semifinalen. Og derfra kan alt ske inklusiv en plads på podiet. Jeg er klar, siger han i pressemeddelelsen.

Niels Kristian Iversen skal næste år ikke vente på afbud for at kunne mænge sig med verdenseliten. Han sikrede sig allerede tidligere på året en plads i næste års grandprix-serie.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce