Annonce
Tarm

Med på den nationale navnemode: Det kaldte vestjyderne deres børn i 2018

Arkivfoto: Freja Ørsig Pedersen

Ringkøbing-Skjern: Om vestjyderne er, som folk er flest, er måske ikke sådan lige at finde ud af. Men når det kommer til navngivning af nyfødte, så ligger de gode borgere i Vestjylland sig tæt op ad resten af kongeriget.

I 2018 var der i landsdelen derfor flest små piger og drenge, der blev givet navnene Ida og William - nøjagtigt de samme navne, som flest forældre på landsplan kaldte deres nye små sidste år.

Især blandt de små piger er vestjyderne generelt på omgangshøjde med resten af landet. På top 5-listen over populære vestjyske pigenavne anno 2018 findes nemlig alle navne, som er at finde i den nationale top 7.

Her har vestjyske forældre kigget lige mere uden for toppen, når det gælder drengenavne. For nok er William i top på begge lister, men nummer to på den vestjyske liste, Magnus, skal men helt ned på den nationale 15.-plads for at støde på. Også den vestjyske femteplads, Emil, skal man ned på 11.-pladsen på landsplan for at finde.

Vestjyderne har til gengæld lagt afstand til forrige års favoritter, og Mille og Oliver er således røget helt ud af top 5 for begge køn i denne landsdel.

Ida og William var imidlertid også de mest populære navne på landsplan i 2017.

Annonce

Mest populære navne i 2018

Mest populære pigenavne i Vestjylland

1. Ida (45)

2. Josefine (43)

3. Emma (42)

4. Alma (35)

4. Freja (35)

Mest populære drengenavne i Vestjylland

1. William (46)

2. Magnus (41)

3. Lukas (40)

3. Malthe (40)

5. Emil (36)

5. Oscar (36)

Mest populære pigenavne i Danmark

1. Ida (465)

2. Emma (453)

3. Alma (437)

3. Ella (437)

5. Sofia (423)

Mest populære drengenavne i Danmark

1. William (600)

2. Noah (528)

3. Oscar (506)

4. Lucas (495)

5. Victor (489)

-

Tallet i parentes angiver, hvor mange i henholdsvis landsdelen og hele landet, der fik navnet i 2018.

Kilde: Danmarks Statistik

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce