Annonce
Indland

Med varmere vejr kan malaria true flere børneliv

Ismail Zitouny/Reuters
Alvorlige sygdomme som malaria kan få bedre kår og dermed ramme flere børn som følge af klimaforandringer.

Denguefeber, malaria og gul feber.

I takt med at temperaturen på Jorden stiger, frygtes vira og sygdomme, der overføres fra myg til mennesker, at brede sig og udgøre en helbredstrussel for flere mennesker, end tilfældet er i dag.

Et ændret sygdomsbillede er ikke mindst en trussel for de børn, der bor i dele af verden, som i fremtiden kan blive plaget af sygdomsbærende insekter.

Det påpeger FN's børneorganisation, Unicef, i en ny rapport.

Rapporten kortlægger udviklingen i børns levevilkår fra 1989 til 2018 og udgives i anledning af, at FN's Børnekonvention fylder 30 år.

Samtidig ser rapporten på, hvilke udfordringer der venter Verdens børn.

Og her er stigende temperaturer et centralt punkt.

- Stigende temperaturer og de medførte ændringer i miljøet vil ændre det eksisterende miljø for sygdomme på måder, som vi endnu ikke har afbødet for, og som vi ikke har indrettet os efter endnu.

- Eksempelvis vil levestederne for myg, der overfører malaria, denguefeber og gul feber, højst sandsynligt blive udvidet, står der i rapporten.

Udover at øge udbredelsen af visse sygdomme, kan et varmere klima føre til større mangel på fødevarer og mindske adgangen til rent vand, påpeger Unicef i rapporten. Alt sammen noget der truer børns trivsel.

Generalsekretær i Unicef Danmark Karen Hækkerup påpeger, at børn generelt har oplevet store forbedringer i deres levekår de seneste årtier.

Det er fremskridt, som man ifølge hende i en vis udstrækning kan takke FN's nu 30 år gamle Børnekonvention for. Konventionen er et internationalt sæt regler, som skal sikre, at børn overalt i Verden har samme rettigheder.

Men Karen Hækkerup erkender, at der stadig er meget at tage fat på, for at sikre så mange børn som muligt et godt liv i fremtiden.

- Selv om vi kan fejre at have fået løftet millioner af børn over i et nyt og bedre liv, så har vi altså stadig store udfordringer, siger Karen Hækkerup.

Forbedringer i børns overlevelse og flere børn, der går i skole, fremhæves som nogle af de mest positive tal i rapporten.

Den globale dødelighed for børn under fem år er faldet med omkring 60 procent siden 1989, og andelen af børn, der ikke går i skole, er faldet fra omkring 18 procent til otte procent.

- Jeg synes, at det er vigtigt at tænke over, at FN's Generalforsamling for 30 år siden gav Unicef til opgave at passe på alle verdens børn. Nu står vi så 30 år efter og måler på, hvad vi så egentlig har opnået.

- Så kan vi se, at millioner af børn er kommet ud af fattigdom, og at flere lande tager deres ansvar på sig, siger Karen Hækkerup.

FN's Børnekonvention har 30 års jubilæum onsdag den 20. november.

/ritzau/

Annonce
Olympia De Maismont/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce