Annonce
Kolding

Medarbejderne var utrygge og Frørupskolen fik påbud af Arbejdstilsynet: - Nu er der styr på tingene

Da Allan Højer Hansen tiltrådte som ny forstander for Frørupskolen i sommer, vidste han godt, at der var alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Privatfoto
Da Allan Højer Hansen begyndte som forstander på bostedet Frørupskolen i august, vidste han godt, at der var alvorlige problemer med arbejdsmiljøet. Han har taget flere initiativer for at rette op. Blandt andet er antallet af pladser skåret ned fra 12 til ni, medarbejdere efteruddannes og har pligt til at deltage i afdelingsmøder.

Kolding: Ansatte på bostedet Frørupskolen var utrygge ved at gå på arbejde, og medarbejdergennemstrømningen var stor, da Allan Højer Hansen den 1. august tiltrådte som leder. Frørupskolen er en af tre afdelingen af den selvejende institution/fond Frørupskolen Helsehjemmet, som han er forstander for.

Hvorfor udviklede arbejdsmiljøet sig sådan på Frørupskolen, at Arbejdstilsynet måtte give et påbud?

- Min vurdering er, at Frørupskolen Helsehjemmet voksede sig for stor for hurtigt. Hen over sidste efterår og frem til starten af foråret blev der indskrevet mange piger. Jeg var ikke ansat i den periode, så jeg ved ikke præcist, hvor mange det drejer sig om. Men når man vokser hurtigt, skal man ansætte mange medarbejdere hurtigt, og vores rekrutteringsprocedure er nok ikke blevet overholdt, svarer Allan Højer Hansen.

Han ønsker ikke at kommentere på den tidligere ledelses beslutninger.

Hvorfor har I været ramt af en stor personalegennemstrømning?

- Fordi vi har fået ansat de forkerte. Jeg har ikke et konkret antal, men må også erkende, at i løbet af foråret er der nøglepersoner, der har opsagt deres stillinger.

Allan Højer Hansen har netop fået gennemført, at antallet af pladser på Frørupskolen skæres ned fra 12 til ni.

- Pigerne på bostedet har forskellige problematikker, de kan have et misbrug, være selvskadende, selvmordstruede eller være blevet misbrugt. Når mange af dem er samlet, så øges risikoen for, at de kan påvirke hinanden negativt. Jeg vurderer, at ni pladser er passende.

Annonce

Det er vigtigt at gøre som aftalt, så pigerne ikke spiller medarbejderne ud mod hinanden. For at rette op på det, har jeg blandt andet slået fast, at man skal deltage i afdelingsmøder.

Allan Højer Hansen, ny forstander

Ikke godt nok

Der var ingen supervision af personalet fra februar og frem til august?

- Det er fuldstændig rigtig og slet ikke godt nok. Nu køber vi en ekstern psykolog til at løse den opgave.

Hvad hæftede du dig mest ved, da Frørupskolen fik påbuddet?

- At medarbejderne ikke følte, at alle trækker på samme hammel. Gør vi ikke det, så skyder vi os selv i foden. Det er vigtigt at gøre som aftalt, så pigerne ikke spiller medarbejderne ud mod hinanden. For at rette op på det har jeg blandt andet slået fast, at man skal deltage i afdelingsmøder.

Han fortæller, at Frørupskolen allerede inden Arbejdstilsynet gav påbuddet var i gang med en handleplan, der skal forbedre arbejdsmiljøet.

- Planen er meget bred. Den indeholder også et punkt om, at medarbejderne skal have et kompetenceløft og efteruddannes i at undgå magtanvendelse. Vi har også vedtaget, at magtanvendelse udløser en omsorgssamtale både med den pige, der har været udsat for magtanvendelsen, men også med den ansatte, der har været nødt til at bruge magt. Og vi bruger næsten ikke magtanvendelse nu.

Han fortæller også, at Frørupskolen Helsehjemmet har opsagt en aftale med en kommune om anbringelse af en pige.

- Det er ikke noget, jeg er vild med at gøre, men vi havde ikke ressourcerne til at håndtere hende, og hun passede ikke ind i målgruppen.

Er der styr på forholdene på Frørupskolen nu?

- Det korte svar er ja. Træerne vokser ikke ind i himlen, men vi er rigtig godt på vej. Og tilbagemeldingerne fra personalet er, at de er glade ved forandringerne. Havde vi ikke haft ændringerne i støbeskeen i form af handleplanen, der endnu ikke er slået igennem, så havde Arbejdstilsynet givet os et strakspåbud. Fordi man i tilsynet kan se, at vi er i gang med vores handleplan, så får vi i stedet den forholdsvis lange frist til april til at leve op til påbuddet, svarer Allan Højer Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Esbjerg

Kommune vil anmelde 48 ulovlige vintercampister til politiet: Enlig mor med børn smides på gaden

Annonce