Annonce
Udland

Medie: Ansatte i Huawei samarbejder med militær om forskning

Aly Song/Reuters
Ansatte i Huawei har ifølge Bloomberg samarbejdet med Kinas militær om forskning i kunstig intelligens.

Flere ansatte i Huawei har samarbejdet med kinesisk militær i mindst ti forskningsprojekter det seneste årti.

Det skriver erhvervsmediet Bloomberg, der har gennemgået en række videnskabelige tidsskrifter og forskningsdatabaser.

Her fremgår det, at medarbejdere i Huawei har arbejdet sammen med kinesiske militærfolk om forskningsprojekter omhandlende blandt andet kunstig intelligens og radiokommunikation.

Derudover gælder det forskningsprojekter under militærets forskningsenhed, hvor der er blevet undersøgt nye måder at indsamle og analysere satellitfotos og geografiske koordinater.

Det tyder dermed ifølge Bloomberg på, at den kinesiske telegigant har et tættere bånd til militæret, end Huawei tidligere har oplyst.

De afhandlinger, som Bloomberg har fundet frem til, er underskrevet af forfattere, der beskriver sig selv som ansatte i Huawei. Derudover er telegigantens navn placeret tydeligt øverst på afhandlingerne.

Huawei afviser et samarbejde med militæret. Det skriver talsmand Glenn Schloss i et skrifteligt svar til Bloomberg.

- Huawei er ikke bekendt med, at dets ansatte offentliggør afhandlinger på egen hånd, skriver talsmanden.

- Huawei har ingen forskningssamarbejde eller noget partnerskab med institutioner, der er tilknyttet hæren.

Derudover understreger han, at telegiganten udelukkende udvikler og producerer kommunikationsprodukter, som lever op til civile standarder. Huawei er således ikke specialiseret i at lave produkter til militæret.

Det kinesiske forsvarsministerium har ikke besvaret Bloombergs henvendelser om sagen.

USA mistænker Huawei for at spionere for det kinesiske militær og sikkerhedstjenester, hvorfor Huawei anses som en cybertrussel af den amerikanske regering.

USA førte i maj Huawei på en sortliste, der betyder, at amerikanske selskaber, der vil sælge dele til Huawei, skal søge om tilladelse hos USA's handelsministerium.

/ritzau/

Annonce
Link til artiklen i Bloomberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce