Annonce
Sønderjyske Fodbold

Flirten med Dal Hende udvikler sig

Marc Dal Hende spillede 41 kampe og scorede otte mål for SønderjyskE, sidst han var i klubben. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce

SønderjyskE: Flirten er tilsyneladende på vej mod at blive til et fast forhold.

SønderjyskE-træner Glen Riddersholm lagde i søndags ikke skjul på, at han gerne ser FC Midtjylland-spilleren Marc Dal Hende vende tilbage til det sønderjyske.

- En ønskespiller, hvis du spørger mig. Han kender kulturen, og han har den rigtige karakter, sagde han til JydskeVestkysten.

- Vi forsøgte rigtig meget på den position i sidste sæson, så derfor står navnet Marc Dal Hende naturligvis og blinker.

Positionen er naturligvis venstre back, hvor SønderjyskE i efterhånden et par sæsoner er mislykkedes med at finde en holdbar, permanent løsning.

29-årige Marc Dal Hende, som spillede i SønderjyskE i halvandet år fra sommeren 2015 til januar 2017, lader til at være en løsning, som SønderjyskE mere end bare flirter med.

Ifølge Der Nordschleswiger er SønderjyskE tæt på at være enig med FC Midtjylland om en pris for spilleren, som stadig har et år tilbage af sin kontrakt. Prisen skulle lyde på knap en million.

Ifølge JydskeVestkystens oplysninger har SønderjyskE forhandlet med FC Midtjylland og Dal Hende.

Marc Dal Hende skiftede til FC Midtjylland i vinterens transfervindue i 2017, men har i denne sæson blot spillet ni kampe for klubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce