Annonce
Udland

Medie: Dronningen rammer Harry og Meghan med jernnæven

Pool New/Reuters
Reaktionerne strømmer ind, efter at det britiske kongehus fratager prins Harry og Meghans titler og støtte.

Den britiske prins Harry og hertuginde Meghan vil fra foråret miste deres apanage og royale titler, oplyser kongehuset lørdag aften.

Den beslutning tolkes af flere britiske medier som en hård straf fra dronning Elizabeth til prins Harry og Meghan, der i sidste uge skrev på Instagram, at de søgte et mere uafhængigt liv.

- Dronningen har taget sin jernnæve i brug, siger Sky News' kongelige kommentator Alastair Bruce ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Tag ikke fejl. Lørdag aftens erklæring repræsenterer den hårdeste Megxit overhovedet, lyder det i lederen i Daily Telegraph.

Også den til tider kontroversielle tv-vært Piers Morgan har kommenteret beslutningen.

- Meghan og Harry vil have hele kagen, men dronningen tog kagen tilbage til det royale køkken, skriver Piers Morgan på Twitter.

Parret vil fremover bo lige så meget i Nordamerika som i Storbritannien, har det tidligere oplyst.

Buckingham Palace, der er den britiske monarks residens i London, ville ikke kommentere, hvem der ender med at betale for Harry og Meghans sikkerhedsfolk, når parret mister sin apanage. Et spørgsmål, som også har ført til intens offentlig debat i de britiske medier.

I det hele taget er der fortsat en del ubesvarede spørgsmål i forbindelse med beslutningen. Det er heller ikke oplyst, hvorvidt parret kan drage økonomisk fordel af det royale brand.

Harry og Meghan har blandt andet angivet den britiske presses voldsomme bevågenhed og til tider kritiske tilgang til parret som en af årsagerne til, at de ikke længere ønsker at være en fremtrædende del af kongefamilien.

Som en del af aftalen om tilbagetrækningen skal Harry og Meghan også betale penge tilbage, som er gået til renovering af parrets hjem Frogmore ved Windsor. Det drejer sig om godt 2,4 millioner skatteyderpund, hvilket er over 20 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce