Annonce
Erhverv

Medie: Gummistøvle-dronning har taget ulovlige million-lån

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Ilse Jacobsens selskab har taget lån for 7,2 millioner kroner, der ifølge revisoren er i strid med loven.

Erhvervskvinden Ilse Jacobsen og hendes mand, Jesper Bo Jacobsen, har i tre ud af de seneste fire år fået alvorlig kritik fra den ansvarlige revisor efter gennemgang af regnskaber fra selskabet IJH A/S.

Det skriver Ekstra Bladet.

Det seneste årsregnskab fra 2018 indeholdt en overtrædelse af moms- og bogføringsloven. Derudover har selskabet to gange tidligere taget ulovlige lån på flere millioner kroner.

Det var i henholdsvis 2015 og i 2017, hvor selskabet i alt har taget lån for 7,2 millioner kroner, der ifølge revisoren er i strid med loven.

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i et brev fra Erhvervsstyrelsen til selskabet fra januar, hvor ejeren bliver gjort opmærksom på det seneste ulovlige lån.

Her fremgår det blandt andet, at styrelsen har givet sagen videre til Nordsjællands Politi.

- Blandt andet henset til størrelsen på lånet, der fremgik af årsrapporten for 2017 oversendes sagen imidlertid til den politikreds, hvortil virksomheden hører til med henblik på en vurdering af, om der bør rejses tiltale mod virksomhedens ledelse for overtrædelse af selskabsloven og/eller straffeloven, står der i brevet ifølge Ekstra Bladet.

Nordsjællands Politi vil ikke kommentere sagen over for avisen.

Ifølge Jesper Bo Jacobsen, der er direktør i firmet, skyldes revisorens forbehold, at Ilse Jacobsen har handlet varer mellem IJH A/S og tre af sine butikker, der drives af hendes personligt ejede virksomhed.

- Hvis man ikke må drive virksomhed i virksomhedsordningen og købe varer i selskaber - som man også er medejer af - så er der jo noget galt i lovgivningen, som skal ændres, siger han blandt andet til Ekstra Bladet.

Ilse Jacobsen er blandt andet kendt for selskabet Ilse Jacobsen Hornbæk, der sælger gummistøvler og regntøj. Hun har desuden medvirket i DR-programmet "Løvens Hule".

Endnu en medvirkende fra programmet har desuden været i vælten den seneste tid for at tage ulovlige lån.

30. august i år blev serieinvestor Peter Warnøe politianmeldt af Erhvervsstyrelsen for at have taget ulovlige aktionærlån i sit private holdingselskab Oyster Invest Aps.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Ekstra Bladet
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce