Annonce
Udland

Iran tilbageholder 17 påståede CIA-spioner

Jose Cabezas/Reuters
Flere CIA-efterretningsfolk er ifølge iransk ministerium blevet dømt til døden, skriver lokalt nyhedsbureau.

Det iranske efterretningsministerium oplyser, at en gruppe efterretningsfolk fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA er tilbageholdt i landet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters, der citerer lokale medier.

Statsligt tv citerer ministeriet for meldinger om, at et netværk af spioner er blevet ødelagt, og at 17 personer er tilbageholdt.

Her fremgår det, at de identificerede personer besad følsomme og vigtige job, hvor de indsamlede hemmeligstemplet information.

Det drejer sig angiveligt om stillinger i den private sektor, hvor de arbejdede med emner som økonomi, infrastruktur, militær og teknologi.

Flere af de anholdte skal være dømt til døden, skriver det iranske nyhedsbureau Fars, der citerer en højtstående embedsmand fra ministeriet.

Ifølge lokale medier blev spionerne anholdt i det iranske kalenderår 2019, der sluttede i marts. Der er ikke yderligere detaljer om anholdelserne.

Udmeldingen kommer i kølvandet på spændinger mellem Iran og Vesten, der begyndte, da USA strammede sanktioner mod landet i begyndelsen af maj.

I sidste uge meddelte Iran, at en britisk tanker blev tilbageholdt i Hormuzstrædet, efter at briterne opbragte et iransk tankskib nær Gibraltar.

Det har vakt stor kritik fra Vesten, hvor Storbritannien overvejer muligheder for at sanktionere Iran.

I juni oplyste Iran, at et større netværk af efterretningsfolk, der arbejdede med cyberspionage, blev tilbageholdt. De hørte også angiveligt til CIA.

Det er umiddelbart ikke klart, hvorvidt de 17 anholdelser er et led i arbejdet med anholdelserne i juni.

Flere iranske nyhedsbureauer skrev også om, at Iran i juni henrettede en tidligere ansat i landets forsvarsministerium. Han var ifølge meldingerne dømt ved en militærdomstol for spionage til fordel for CIA i USA.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Danmark For abonnenter

43 kommuner driver ulovlige solcelleanlæg: Nu risikerer investeringer for millioner at ryge i skraldespanden

Annonce