Annonce
Udland

Medie: Libanon udpeger al-Hariris afløser som premierminister

Cynthia Karam/Reuters
To uger efter at premierministeren trådte tilbage efter protester, nærmer Libanon sig en ny regeringsleder.

Tidligere finansminister Mohammad Safadi vil ifølge kilder blive udpeget som ny premierminister i Libanon.

Det sker, efter at tre store libanesiske partier er nået til enighed om at nominere 75-årige Mohammed Safadi til posten.

Det oplyser tre anonyme kilder med kendskab til beslutningen til nyhedsbureauet Reuters natten til fredag dansk tid.

Nyheden blev torsdag aften først bragt af det libanesiske medie LBCI.

For omkring to uger siden valgte den daværende premierminister, Saad al-Hariri, at træde tilbage fra posten efter en periode med voldsomme demonstrationer.

Protesterne er fortsat i Libanon efter al-Hariris afgang.

Demonstranterne er utilfredse med regeringen og det politiske system i Libanon. De har krævet, at der dannes en ny, teknokratisk regering.

Samtidig har de krævet, at der sættes en stopper for det sekteriske system, hvor poster bliver besat efter tilhørsforhold til religiøse grupper.

Den libanesiske tv-station MTV oplyser, at både al-Hariri, der er landets mest fremtrædende sunnimuslimske politiker, og flere shiitiske toppolitikere står bag Mohammad Safadi som ny leder.

Ifølge mediet vil den kommende regering bestå af en blanding af politikere og teknokrater.

Der er endnu ingen officiel bekræftelse på nomineringen fra de partier, der skal have indgået aftalen. Heller ikke Muhammad Safadi har kommenteret meldingerne.

Safadi er en prominent erhvervsmand i Libanon og har tidligere været både finansminister og handelsminister i regeringen.

Desuden er han sunnimuslim, hvilket er påkrævet i Libanons sekteriske system.

Den kommende regering vil komme til at stå over for store udfordringer. Den vil skulle finde international, økonomisk støtte for at komme ud af den politiske krise, som landet er i.

Og samtidig vil den kommende regering skulle adressere de mange krav fra demonstranterne, som ønsker et opgør med den tidligere politiske elite.

Demonstrationerne er taget til i styrke i den seneste uge.

Tirsdag blev en mand skuddræbt i hovedstaden, Beirut, efter at den libanesiske hær havde åbnet ild mod demonstranterne.

Det var det andet dødsfald under de voldsomme protester, der har præget store dele af landet den seneste måned.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce