Annonce
Udland

Medie: May ventes fredag at annoncere sin tilbagetræden

Ifølge The Times vil Theresa May blive på premierministerposten, indtil hendes efterfølger er fundet.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, ventes fredag at annoncere, at hun træder tilbage.

Det skriver den britiske avis The Times uden at citere nogen kilder.

The Times skriver videre, at May vil fortsætte på posten, indtil hendes efterfølger er fundet.

Det skal ske via en totrins-proces, der skal munde ud i to endelige kandidater, som 125.000 konservative partimedlemmer kan stemme om.

Spekulationerne om Theresa Mays afgang har inden for det seneste døgn spredt sig i et voldsomt tempo blandt medier og politikere.

Det skyldes, at May onsdag præsenterede et revideret forslag til en brexitaftale, som hun vil have parlamentet til at godkende.

Den plan har parlamentet tre gange tidligere nedstemt, og mange modstandere har været i hendes eget konservative parti.

Nu gør hun et fjerde forsøg. Men det nytter ikke noget, lyder det fra oppositionen og de samme modstandere i hendes eget parti.

May mistede onsdag aften sin parlamentsminister, Andrea Leadsom. Hun mener, at Theresa May har ført en forkert politik over for modstanderne i hendes konservative parti.

Formanden for den magtfulde gruppe af konservative, som kalder sig 1992 Comittee og hvis støtte er afgørende for enhver konservativ premierminister, oplyser samtidig, at May torsdag planlægger at føre valgkamp på den britiske valgdag til Europa-Parlamentet.

Mays allierede derimod mener, at hun vil annoncere sin afgang efter et møde med formanden for 1992 Comittee, sir Graham Brady. Det skriver The Times.

En del bekymrede parlamentsmedlemmer fra Mays parti mødtes onsdag bag lukkede døre for at diskutere ændringer af det konservative partis love, så de vil kunne fremtvinge en mistillidsafstemning om Mays ledelse en af de nærmeste dage.

BBC Radio rapporterer, at flere af Mays ministre måske vil træde tilbage inden for kort tid. BBC citerer kilder i det konservative parti.

Mays konservative parti ventes at gå stærkt tilbage ved valget til Europa-Parlamentet, hvor det nye brexitparti under ledelse af EU-modstanderen Nigel Farage står til sejr.

Ved valget til Europa-Parlamentet ventes Farages parti at få omkring 37 procent af stemmerne.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Kalb ansætter fire nye ansigter

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce