x
Annonce
Indland

Myndigheder lukker nogle privathospitaler for at frigøre udstyr

Visse privathospitaler ligger inde med vigtigt udstyr, der kan bruges i kampen mod coronavirus.

Der er privathospitaler rundt om i landet, som ligger inde med vigtigt udstyr, der kan bruges til at bekæmpe coronavirus i Danmark.

Derfor har Sundhedsstyrelsen givet et påbud til privathospitaler med beholdning af anæstesiapparater og respiratorer om, at de skal lukke delvist for en periode. Det skal stilles til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen.

Det bekræfter Sundhed Danmark, der er foreningen af danske sundhedsvirksomheder.

- Vi står i en meget usædvanlig og ekstraordinær situation og selvfølgelig skal vi på tværs af hele branchen, om den er privat eller offentlig, melde os klar til at komme bedst muligt gennem krisen med så få tabte menneskeliv som muligt, siger sekretariatschef Mette Nord.

Hun oplyser, at de kan stille med to respiratorer samt 83 anæstesiapparater.

17 privathospitaler fordelt på 30 matrikler ligger inde med udstyret.

Det er uvist, hvor længe udstyret skal indgå i beredskabet i kampen mod coronavirus. Det skal stilles til rådighed i den region, hvor udstyret er lokaliseret.

Alle operationer og behandlinger på de pågældende hospitaler skal indstilles fra lørdag 28. marts. Det er et påbud, som privathospitalerne gerne efterlever.

Alle respiratorer og anæstesiapparater stilles til rådighed for det offentlige sundhedsvæsen fra mandag 30. marts.

I påbuddet står der, at der ikke vil blive behandlet patienter med mistanke om smitte på de nedlukkede hospitaler.

Det "vurderes mere hensigtsmæssigt at intensivpladserne etableres, hvor patienterne primært bliver indlagt", lyder det ifølge TV2, som har set skrivelsen fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har endnu ikke anmodet om, at kapaciteten for mandskab og værnemidler bliver opgjort, oplyser Sundhed Danmark.

Kirurgisk aktivitet og aktivitet, der ikke kræver anæstesiapparat eller respirator kan indtil videre fortsætte, oplyser Sundhedsstyrelsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce