Annonce
Alarm 112

Se video og billeder: Peter Madsen anholdt efter flugt fra fængslet

Peter Madsen afsoner livstidsdom for drab. Ifølge medie er han anholdt efter at have truet sig ud af fængsel.

Politiet har anholdt en person i en sag om forsøg på fangeflugt, og det arbejder tirsdag middag derfor på Nyvej i Albertslund, som midlertidigt er afspærret.

Det er drabsmanden Peter Madsen, der har forsøgt at flygte. Han er dømt for at have dræbt den svenske journalist Kim Wall i 2017. Det skete i hans hjemmebyggede ubåd.

Billeder fra stedet viser Peter Madsen, som sidder på jorden, mens bevæbnet politi og hunde ligger på jorden et stykke væk.

Ifølge B.T. skulle den 49-årige mand have truet sig ud af fængslet omkring klokken 10 ved at sige, at han havde en bombe på sig. Bomberyddere er til stede i området, skriver flere medier.

Københavns Vestegns Politi vil ikke bekræfte, hvorvidt den flygtede - og anholdte fange - er Peter Madsen.

Han afsoner til daglig sin straf i Herstedvester Fængsel, der ligger nogle hundrede meter fra det sted, hvor politiet har anholdt en mand.

Under straffesagen var Betina Hald Engmark forsvarer for Peter Madsen under sagen mod ham.

Hald Engmarks kontor har ikke fået noget at vide om sagen og kan derfor tirsdag kort før klokken 12 hverken be- eller afkræfte, om han skulle være flygtet.

Ritzau har været i kontakt med Kriminalforsorgens presseafdeling, der kort efter klokken 12 ikke kan oplyse, om der har været en flugt fra Herstedvester Fængsel eller ej.

Peter Madsen har under sagen mod sig nægtet at have mishandlet og dræbt journalisten Kim Wall ihjel i sin ubåd. Hun døde som følge af en ulykke, har han forklaret i by- og landsret.

Men Københavns Byret kendte ham skyldig, og Østre Landsret stadfæstede i 2018 hans dom om fængsel på livstid.

I et afsnit af dokumentarserien "De hemmelige optagelser med Peter Madsen", der blev sendt for nylig, indrømmer ubådsbyggeren, at han slog Kim Wall ihjel.

Discovery Networks Danmark står bag programmet, som kan ses på Dplay. I det spørger intervieweren:

- Det er der, hun får trigget dig, og det er der, det definitivt går galt, at du i stedet for at slå på dig selv, ender med at slå hende ihjel?

- Ja, svarer Peter Madsen.

Han fortæller dog ikke nærmere, hvordan hun blev dræbt.

- Jeg ved ikke, hvad der gjorde konkret, specifikt og fysiologisk, at Kim døde, siger Peter Madsen.

Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.

En person idømt livstid kan tidligst blive prøveløsladt efter 12 år, og i gennemsnit bliver de løsladt efter fængsel i 16-17 år. Typisk skal der mere end et drab til, før forbrydere straffes med livstid.

Det var skærpende i sagen mod Peter Madsen, at drabet var planlagt, udført med "usædvanlig grovhed", og at Kim Wall var i en sagesløs stilling i ubåden.

/ritzau/

Der er tirsdag en politiaktion i Albertslund, hvor politiet har anholdt en person for forsøg på fangeflugt. Ekstra Bladet skriver, at det drejer sig om drabsdømte Peter Madsen. - Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Haderslev For abonnenter

Landsretten frifandt landmand: Det var helt i orden at brænde 69 svin i halmfyret

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg For abonnenter

Politibetjent tiltalt for at misbruge sin stilling: - Han ville ikke lade mig slippe, før jeg ændrede min forklaring

Kolding For abonnenter

Dagen efter at udviklingshæmmet dreng blev glemt og efterladt alene i SFO: Ni-årig infantil autist løb væk, uden at personalet opdagede det

Esbjerg

Kommune afviser at indføre regler for udklædning på sidste skoledag: - Vi skal passe på med at lade os krænke

Billund

Før bestod livet af chips og snoller på sofaen: Efter sit halvmaraton er en anden drøm rykket tættere på

Bryggeri varsler dyrere øl: Tørke og krig sender forbrugerne til lommerne - endnu engang

Aabenraa

Anden sure smiley i træk: Kendt restaurant havde opbevaret fisk for varmt - indehaver lægger sig fladt ned

Erhverv For abonnenter

Køreskole er pludselig lukket: Tidligere direktør er sygemeldt, og elever kan ikke få pengene igen

Lærlingen Carl Emil gider ikke mere bullshit: Skolens maskiner er ældre, end min far

Varde

Makkerpar genåbner kendt restaurant efter tre års mørke: Nu er de oppe på to spisesteder sammen

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Esbjerg

Lejlighedsopgang evakueret ved køkkenbrand: Beboer tilset af ambulance

Erhverv For abonnenter

Derfor skriver avisen om de klamme beskeder: Det er vigtigt, at chefer opfører sig ordentligt

Team Esbjerg For abonnenter

Nu er der pres på: Team Esbjerg er pisket til at vinde på lørdag

Annonce