Annonce
Udland

Medie: Russiske fly bombede fire syriske hospitaler

Omar Haj Kadour/Ritzau Scanpix
Gennem detaljerede beretninger mener avis at kunne bevise, at Rusland specifikt gik efter civile mål i Syrien.

Russiske fly bombede tidligere i år i løbet af 12 timer fire hospitaler i Syrien.

Det skriver den amerikanske avis The New York Times.

Avisen har foretaget en undersøgelse af russiske radiooptagelser, journaler fra flyspottere og øjenvidneberetninger.

Luftangrebene fandt sted i maj. De er ifølge avisen del af en større tendens til, at styrker, der støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad, specifikt har søgt at ramme hospitaler og sundhedsvæsenets infrastruktur.

Et af de ramte hospitaler hed Nabad al Hayat. Personalet var flygtet tre dage før bombningen, fordi de regnede med et angreb.

En russisk flyleder gav de præcise koordinater på hospitalet til en pilot, der svarede tilbage med en bekræftelse på, at han kunne se hospitalet, beskriver The New York Times.

Flylederen godkendte angrebet, samtidig med at en flyspotter, der havde fået til at opgave at advare civile om kommende angreb, i sin journal nedskrev, at et russisk jagerfly var blevet set i området.

Piloten sendte derefter bomberne afsted mod hospitalet.

Lokale journalister filmede, at tre bomber ramte hospitalets tag, faldt ned igennem taget og eksploderede.

Kort tid efter og blot få kilometer derfra blev hospitalet i landsbyen Kafr Nabl ramt flere gange.

Igen dokumenterer The New York Times angrebet med russiske radiooptagelser, journaler fra flyspottere og øjenvidneberetninger.

Også to andre hospitaler blev ramt i løbet af de 12 timer.

Alle fire hospitaler havde meddelt deres koordinater til FN for at undgå at blive bombet.

FN's generalsekretær, António Guterres, meddelte sidste måned, at han var ved at igangsætte en intern undersøgelse af bombeangreb på hospitaler i Syrien, som tidligere havde meddelt deres koordinater.

Over tyve anlæg, som har forbindelse til sundhedsvæsnet og FN, er blevet bombet i Syrien i år.

Rusland har afvist bevidst at gå efter civile mål.

/ritzau/AFP

Annonce
Artikel på The New York Times'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce