Annonce
Udland

Medie: Saudisk soldat viste videoer af skyderier før angreb

Josh Brasted/Ritzau Scanpix
Efterforskningen af et angreb på en base i Florida handler blandt andet om hovedmistænkts tur til New York.

En soldat fra det saudiarabiske luftvåben viste ved et middagsselskab aftenen inden et angreb på en amerikansk flådebase videoer af masseskyderier.

Det skriver avisen The New York Times på baggrund af beretninger fra en anonym kilde med kendskab til efterforskningen.

Soldaten dræbte tre og sårede otte, da han fredag med et håndvåben angreb en undervisningsbygning på flådebasen Pensacola Naval Air Station i den amerikanske delstat Florida.

Angrebsmanden blev til sidst dræbt af en betjent.

Den hovedmistænkte er ifølge anonyme kilder en løjtnant i det saudiarabiske militær ved navn Mohammed Saeed Alshamrani, skriver flere internationale medier.

Ifølge New York Times handler dele af efterforskningen nu om en tur til New York City.

Den formodede angrebsmand og tre andre saudiarabiske soldater skal således have besøgt den amerikanske storby nogle dage inden angrebet.

Efterforskerne forsøger at fastslå, om turen kun var en turisttur, eller om der var andre motiver, skriver avisen.

De fire, som alle var ved at blive optrænet på den amerikanske flådebase, besøgte blandt andet museer og det berømte Rockefeller Center.

Den 24-årige formodede angrebsmand har ifølge en højtstående anonym embedsmand ikke haft forbindelse til internationale organisationer, skriver New York Times.

Myndighederne vil ifølge avisen ikke oplyse noget om de videoer af masseskyderier, der angiveligt bliv vist aftenen inden skyderiet i den formodede angrebsmands lejlighed.

De vil heller ikke bekræfte meldinger om, at han lagde et kort manifest på Twitter inden sit angreb.

Ifølge Site Intelligence Group - en amerikansk ngo, som overvåger jihadistiske medier - skrev den formodede angrebsmand i et opslag:

- Jeg er imod det onde, og Amerika som helhed er blevet til en ond nation.

Den pågældende konto havde fordømt amerikansk støtte til Israel og havde blandt andet et citat fra den tidligere al-Qaeda-leder Osama bin Laden.

Præsident Donald Trump skrev fredag aften dansk tid på Twitter, at han havde talt med Saudi-Arabiens kong Salman efter skyderiet, og at kongen sagde undskyld.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på New York Times'' hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
JV Podcast

JV Podcast: Danfoss-fyringer, rekord-opkøb og en enkelt københavner-chef huserer på Als

Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Esbjerg

Borgmester kalder partifælles selv-erklærede mærkesag for fuldstændig urealistisk: Vil koste 63,7 millioner kroner om året

Annonce