Annonce
Erhverv

Medie: Sydbank og Spar Nord-top diskuterede mulig fusion

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ifølge mediet Finans skulle Sydbank og Spar Nords ledelse i sidste måned have talt om et samarbejde.

Sydbank og Spar Nord mødtes i sidste måned for at tale om en mulig fusion. Det erfarer Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans fra flere kilder.

Uenighed efter møder skulle ifølge mediet være årsagen til, at en tredjedel af bestyrelsen tidligere på ugen trak sig. Heriblandt bankens bestyrelsesformand, Torben Nielsen, næstformanden og to andre bestyrelsesmedlemmer.

Ifølge Finans ønskede flere medlemmer af bestyrelsen - inklusive formanden - at ændre i Sydbanks strategi, så man ikke var bundet af kun at indgå i fusioner som den fortsættende bank. Og altså kunne gå sammen med en større bank og ophøre.

Finans skriver, at Sydbanks direktør gennem mange år, Karen Frøsig, var stor modstander af en ændring, hvilket også de medarbejdervalgte medlemmer og flere medlemmer fra det sydlige Jylland var.

Det efterlod formandskabet i banken i undertal i bestyrelsen og skulle være årsagen til, at de trak sig.

Tirsdag skrev Sydbank via fondsbørsen:

- Sydbanks bestyrelse har i dag konstitueret sig med en ny bestyrelsesformand og næstformand.

- Baggrunden herfor er, at det nuværende formandskab samt to øvrige medlemmer af bestyrelsen har meddelt banken, at de trækker sig på grund af uenighed om governance og den fremtidige strategi.

Sydbanks direktør, Karen Frøsig, siger til Finans, at hun ingen kommentar har til historien.

- Konstellationen Sydbank og Spar Nord giver umiddelbart rigtig god mening ud fra en omkostnings- og skalatilgang.

- Den fusionerede bank ville samtidig få en øget power, så jeg ser mange fordele ved en sådan manøvre, siger aktieanalytiker i Handelsbanken Thomas Eskildsen til Finans.

Sydbank har de seneste år kæmpet med et faldende overskud.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce