Annonce
Udland

Tyrkiet varsler snarlig militær offensiv i Syrien

Bulent Kilic/Ritzau Scanpix
En talsmand for Erdogan siger, at soldater snart vil krydse grænsen til Syrien og advarer kurdisk milits.

En tyrkisk militæroperation i det nordøstlige Syrien er tilsyneladende lige op over.

Tyrkiets militærstyrker vil inden for "kort tid" krydse grænsen til Syrien, oplyser en talsmand for Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, på Twitter natten til onsdag dansk tid.

Samtidig sender han en advarsel til den kurdiske YPG-milits i området.

- Det tyrkiske militær vil sammen med Den Frie Syriske Hær krydse den tyrkisk-syriske grænse. Militante fra YPG har to muligheder: De kan desertere, eller vi vil være nødt til forhindre dem i at komme i vejen for vores aktion mod Isis, skriver talsmand Fahrettin Altun.

Isis er en forkortelse for den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat, mens Den Frie Syriske Hær er en oprørshær, som kæmper mod præsident Bashar al-Assads styrker i Syrien.

Tirsdag sendte Tyrkiet flere militære forstærkninger til grænsen mod Syrien.

En korrespondent for nyhedsbureauet AFP observerede således en militærkolonne bestående af "snesevis af pansrede militærkøretøjer" i den tyrkiske grænseby Akcakale.

Og tidligere tirsdag kørte mindst to buskolonner med tyrkiske elitesoldater mod grænsen, rapporterede det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte lørdag, at hans militær inden længe vil gå ind i de kurdisk-kontrollerede egne af Syrien.

Målet er at angribe kurdiske militser og skabe en såkaldt sikkerhedszone i området mellem Tyrkiet og Syrien. Tyrkiet ser den kurdiske YPG-milits som en trussel og betragter den som en del af det forbudte Kurdiske Arbejderparti (PKK).

Mandag sagde Erdogan, at en militær operation kan blive indledt "uden varsel". Det tyrkiske forsvarsministerium meddelte tirsdag, at forberedelserne til et angreb er "fuldført".

Med støtte fra en international koalition anført af USA har YPG-militsen stået i frontlinjen i bekæmpelse af Islamisk Stat.

På ordre fra USA's præsident, Donald Trump, er de amerikanske styrker i det nordøstlige Syrien begyndt at trække sig ud af området. Beslutningen er blevet kritiseret af både republikanere og demokrater i Kongressen.

Senator Lindsey Graham, som er en af Trumps største støtter, sagde, at beslutningen er katastrofal, fordi det vil give Islamisk Stat mulighed for at rejse sig igen. Desuden er det ifølge Graham et svigt af kurderne.

Mandag skrev Trump i et tweet, at han vil "udslette" Tyrkiets økonomi, hvis landet foretager sig noget, som han anser for at være over grænsen.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce