Annonce
Udland

Tyskland begrænser forsamlinger til to personer

Annegret Hilse/Reuters
Tyskland indfører kontaktforbud. Det betyder, at man højst må være to sammen uden for jobbet og i hjemmet.

I mindst to uger frem indfører Tyskland nu forbud mod, at flere end to mennesker samles.

Det såkaldte kontaktforbud gælder ikke på arbejdspladser og i familier.

Det siger forbundskansler Angela Merkel på en pressekonference tidligt søndag aften.

- Coronavirusset spredes i en foruroligende fart, og borgerne må minimere al kontakt, siger Merkel.

Hun tilføjer, at man bør holde sig på mindst halvanden meters afstand af hinanden.

"Vores egen opførsel er den mest effektive måde" at begrænse smittespredningen, siger kansleren på pressekonferencen.

Det såkaldte kontaktforbud, der nu indføres, kommer efter, at Merkel holdt telefonmøde med delstaternes ministerpræsidenter søndag. Her blev de tyske ledere enige om tiltaget, der skal hindre udbredelsen af coronasmitte.

Ud over, at man højst må opholde sig to personer sammen, er der også andre tiltag på vej. Restauranter, der ikke i forvejen er lukket, vil blive det. Men det vil stadig være muligt at få mad leveret.

Frisører, kosmetologer og massageklinikker skal også lukke, hvis de ikke allerede har gjort det.

I forvejen er der indført skrappe restriktioner i 12 af Tysklands 16 delstater.

I Sachsen har myndighederne meddelt, at ingen må forlade deres hjem uden en god grund. Det er dog stadig tilladt at købe ind og tage på arbejde.

I Bayern i det sydlige Tyskland har folk fået besked på at holde sig inde, medmindre det er strengt nødvendigt at gå ud.

Her griber politiet ind mod såkaldte corona-fester, som unge holder, men har også uddelt bøder til erhvervsdrivende, der ikke overholder reglerne om at begrænse social kontakt.

De seneste tal fra Tyskland viser, at over 24.100 mennesker er smittet med coronavirus. Af dem er 92 døde.

/ritzau/dpa

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce