Annonce
Indland

Medieforhandlinger: Millioner på vej til provinsaviserne

Kulturminister Mette Bock vil ikke kommentere de konkrete forslag i notatet fra hendes ministerium, men medierne i provinsen kan se frem til mere støtte og de landsdækkende mindre. Samtidig arbejder hun på at fritage netmedier for moms på linje med trykte medier.Arkivfoto: Claus Thorsted

Både kulturminister Mette Bock (LA) og Dansk Folkeparti vil flytte millioner fra København til medier i Jylland og på Fyn. Lækket notat sætter nu tal på, hvor mange penge det kan dreje sig om.

Millionerne ruller fra de landsdækkende medier i København til lokale ugeaviser, dagblade og netmedier i provinsen med det udspil, som ligger på bordet i medieforhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Avisen Danmark har fået indsigt i et notat med beregninger, som kulturminister Mette Bock (LA) blandt andet mødes med Dansk Folkeparti om tirsdag. Notatet skitserer tre modeller, hvor den mest vidtgående vil koste Berlingske Media seks millioner kroner i produktionsstøtte om året, mens JP/Politikens Hus mister syv millioner kroner. Forslaget giver til gengæld Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier og Sjællandske Medier 15 millioner kroner ekstra i støtte hvert år.

- Regeringen er meget optaget af at give lokale og regionale medier gode rammevilkår, og vi forhandler blandt andet om, hvor meget man kan rykke balancen. Vi har gode diskussioner, men jeg vil ikke tage dem uden for lokalet, fastslår Mette Bock.

Annonce

Momsfritagelse i spil

Notatet fra Kulturministeriet arbejder med et såkaldt titelloft, hvor landsdækkende medier og lokale/regionale medier får mere eller mindre i støtte. Det mest vidtgående forslag sætter et loft på 12 millioner kroner til landsdækkende medier og 17,5 millioner til de mindre medier. Overordnet vil den løsning skære to procent af støtten til de landsdækkende medier, som dog stadig får 52,1 procent af den samlede mediestøtte, mens lokale og regionale titler modtager 47,9 procent.

Også Dansk Folkeparti ønsker at styrke de lokale- og regionale medier, men produktionsstøtten er ifølge Mette Bock kun en del af forhandlingerne, som også omfatter besparelser på DR og spørgsmålet om TV2's regionerne. Momsfritagelse af netmedier er ifølge Mette Bock et vigtigt punkt i forhandlingerne.

- Det giver ikke mening at skelne mellem gamle og nye medier, men det er mærkeligt, at medier på papir er fritaget for moms, mens digitale medier ikke er er det, og dermed bliver incitamentet til udvikling heller ikke så stort, konstaterer Mette Bock.

Notatet lægger op til, at ugeaviser skal have deres egen pulje på 25 millioner kroner, mens internetmedier støttes med 35 millioner kroner og innovation generelt med en pulje på 20 millioner kroner.

Smalt forlig

Kulturministeren har aflyst sin tur til VM i Rusland på grund af ugens forhandlinger, og medieforliget bliver smalt. Socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen afviste at byde ind i forhold til kulturministerens frist i sidste uge. Ifølge Mette Bock havde regeringen da ventet på et udspil fra Socialdemokratiet i tre uger. Knasten var besparelserne på DR.

- Vi kunne ikke få enderne til at nå sammen, og socialdemokraterne må fortælle, hvor de vil finde penge til at kompensere for besparelser på DR. Kompromiset ville blive for stort, og vi kommer til at tage nogle dybe spadestik med strategiskiftet for DR, balancen mellem regionale og landsdækkende medier. Jeg er optimistisk og håber på en aftale, som vil have stor betydning for medieforbrugerne i Danmark, siger Mette Bock.

DF's medieordfører Morten Marinus lægger ikke skjul på, at partiet ønsker en markant omfordeling af mediestøtten:

- Vi går ind for en omfordeling, så de lokale og regionale dagblade bliver styrket i forhold til de landsdækkende, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce