x
Annonce
Danmark

Mediekoncern lukker trykkeri med 39 ansatte

Jysk Fynske Medier har nu besluttet at lukke sit trykkeri i Kolding, hvor der er 39 ansatte. Driftsdirektør i landets næststørste medievirksomhed, Bjarne Munck, fortæller, at en del af medarbejdere formentlig bliver tilbudt job hos Erritsø Tryk, der er en del af JP/Politikens Hus. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Jysk Fynske Medier lukker sit trykkeri i Kolding. I stedet skal en del af koncernens ugeaviser og dagblade trykkes på JP/Politikens trykkerier, hvilket giver Jysk Fynske Medier en besparelse på et mindre tocifret millionbeløb årligt.

Kolding: I slutningen af juni bliver den sidste avis trykt på Jysk Fynske Mediers trykkeri i Kolding. Landets næststørste medievirksomhed ejer trykkeriet i Kolding, men antallet af avissider falder, og i dag er der overkapacitet på de tre trykkerier i Odense, Struer og Kolding.

I sidste uge lød meldingen fra ledelsen, at virksomheden kunne spare et mindre tocifret millionbeløb årligt ved at indgå en aftale med en ekstern partner. I første omgang har ledelsen og medarbejdere forhandlet om at finde en tilsvarende gevinst internt - men altså uden held.

- Vi har haft nogle gode drøftelser med medarbejderne, der er gået positivt ind i forhandlingerne, og de har vist et stort engagement. Men vi må konstatere, at afstanden mellem det tilbud, vi har fået eksternt, og det, vi kan hente økonomisk internt, er så stort, at vi er gået over i næste fase, siger Bjarne Munck, der er driftsdirektør i koncernen med i alt 1600 medarbejdere.

Annonce

Kort om Jysk Fynske Medier

  • Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste mediekoncern med 13 dagblade, 57 ugeaviser, fire radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands.
  • Virksomheden ejer i dag trykkerier i Struer, Odense og Kolding.
  • Trykkeriet i Kolding trykker blandt andet JydskeVestkysten og Århus Stiftstidende og en lang række af koncernens egne ugeaviser.

Flere kan absorberes

I løbet af denne uge vil de enkelte medarbejdere få besked på, hvordan lukningen rammer, når trykkeriet efter planen lukker 23. juni. En del af koncernens aviser bliver herefter trykt på trykkeriet i Odense og hos den nye partner Erritsø Tryk, der har trykkerier i Hornslet ved Aarhus og Erritsø.

- Vi ved, at de, der nu overtager driften, kan absorbere nogle af de medarbejdere, der mister deres job. Hvor mange ved jeg ikke. Men der er nogle muligheder. Og ligesom i andre tilfælde, når vi har lavet tilpasninger, nedsætter vi et udvalg med medarbejderrepræsentanter og ledelse, der arbejder intensivt med alle, så de kommer godt videre. Vi lover at holde fokus, så de enkelte kommer godt videre internt eller eksternt, siger Bjarne Munck.

Flere muligheder

Trykkeriet i Kolding blev en del af koncernen i 2016, da Jysk Fynske Medier opkøbte Midtjyske Medier. I samme handel blev trykkeriet i Struer en del virksomheden, og derudover har medievirksomheden altså et trykkeri i Odense. Der er i dag cirka 100 ansatte på adressen i Kolding i forbindelse med trykkeriet, blandt andet telemarketing, sælgere og journalister.

- Når vi er færdige med processen omkring medarbejderne, skal vi gøre os nogle overvejelser i forhold til bygningerne. Skal vi leje noget af det ud eller sælge noget fra? Vi kigger på alle muligheder. Men lige nu har vi fokus på medarbejderne på trykkeriet. Noget af trykkeriet kan måske sælges videre, men vi tror ikke, at det kan sælges samlet, siger Bjarne Munck.

Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce