Annonce
Erhverv

Medier: Amerikansk duo havde nøglerolle i udbyttesag

I denne uge er to finansfolk stævnet i en del af udbyttesagen om et tab til statskassen på 820 millioner.

En tidligere Goldman Sachs-direktør og en skatteadvokat fra New York har spillet nøgleroller i den formodede svindel mod Skat for flere milliarder kroner.

Det fremgår af en kortlægning af sagen, som Børsen og DR Nyheder har foretaget.

Kortlægningen viser ifølge medierne for første gang, at amerikanerne Richard Markowitz og John van Merkensteijn spillede en central rolle i den påståede svindel.

De to finansfolk og personer i deres netværk er sagsøgt for at have trukket 2,8 milliarder kroner ud af Skat sammen med den hovedmistænkte i sagen, Sanjay Shah, skriver Børsen.

Alene i denne uge har Skattestyrelsen stævnet de to New York-rigmænd i en del af udbyttesagen, der vedrører 14 pensionsplaner og et dertilhørende tab til statskassen på 820 millioner kroner, lyder det.

- Det er nøglepersoner, der står bag de 14 pensionsplaner, der nu er blevet stævnet.

- De samme nøglepersoner står også bag en række af de yderligere pensionsplaner – 43 stykker – som vi har stævnet tidligere i år, siger fagdirektør i Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen, til Børsen og DR Nyheder.

Mediernes kortlægning viser, at de to finansfolk har indtaget en nøglerolle i den formodede svindel som tætte forretningspartnere med den formodede hovedmand bag udbyttesvindlen, Sanjay Shah, der er sigtet i sagen.

Richard Markowitz og John van Merkensteijn har ifølge medierne også været med til at stifte et kapitalforvalter-selskab.

I selskabet sad også Jerome Lhote og Matthew Stein, som TV2 og Politiken tidligere i år udpegede som bagmænd i sagen, og som har indgået forlig med Skattestyrelsen sammen med en tredje partner, Luke McGee.

Medierne har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Richard Markowitz, John van Merkensteijn, Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee via deres advokater til deres rolle i svindelsagen.

Samlet beløber sagen om svindel med dansk udbytteskat sig til 12,7 milliarder kroner.

Skattestyrelsen har som mål at få alle penge retur, men har tidligere varslet, at det er realistisk at få omkring seks milliarder kroner tilbage.

Det ventes desuden at ville koste omtrent to milliarder kroner i advokatregninger at få pengene hjem.

/ritzau/

Annonce
Børsens artikel om nøglepersonerne
DR''s artikel om nøglepersonerne
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce