Annonce
Udland

Medier: Biden vil halvere USA's CO2-udslip inden 2030

Præsident Joe Biden vil fremsætte et løfte om at halvere USA's udslip af drivhusgasser inden 2030, skriver nyhedsbureauet AP. Det er planen, at den nye amerikanske målsætning skal offentliggøres ved åbningen af Bidens klimatopmøde torsdag og fredag. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Den nye amerikanske målsætning skal offentliggøres ved åbningen af Bidens klimatopmøde torsdag og fredag.

Præsident Joe Biden vil fremsætte et løfte om at halvere USA's udslip af drivhusgasser inden 2030. Det skriver nyhedsbureauet AP.

AP og flere andre amerikanske medier citerer anonyme kilder tæt på Biden-administrationen for den nye målsætning. Omfanget af nedskæringerne på de amerikanske udspil blev første gang omtalt af Washington Post tirsdag.

Det er planen, at den nye amerikanske målsætning skal offentliggøres ved åbningen af Bidens klimatopmøde torsdag og fredag.

USA's tidligere mål i Parisaftalen har været en nedskæring på mellem 26 og 28 procent inden 2025 – sammenholdt med udslipsniveauet i 2005.

Det er ventet, at flere lande vil præsentere nye udslipsmål på topmødet. EU er nået til enighed om en foreløbig aftale om et nedskæring på 55 procent sammenlignet med niveauet i 1990.

Forslaget i USA vil indebære dramatiske forandringer i energi- og transportsektorerne - deriblandt store stigninger i investeringer i vedvarende energikilder som vindmøller og solcelleanlæg samt store nedskæringer i udslippene af olie og benzin.

Målsætningen er et ikke-forpligtende og symbolsk løfte, som vil blive et af nøgleelementerne på topmødet.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har netop lovet at forpligte sit land til at reducere CO2-udslip med 78 procent i 2035.

Det er næsten 15 år tidligere end hidtil planlagt, og det er et af de mest ambitiøse miljøpolitiske mål, som noget industriland har sat sig.

Kinas præsident, Xi Jinping, vil deltage i det virtuelle klimatopmøde, oplyste det kinesiske udenrigsministerium onsdag. På topmødet vil den kinesiske præsident holde en "vigtig tale", hedder det i en erklæring.

40 politiske ledere er inviteret. Heriblandt den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

På trods af spændinger mellem Rusland og USA har også den russiske præsident, Vladimir Putin, takket ja til invitationen fra Joe Biden.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Torsdagens coronatal: 173 testet positiv det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med fire

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Georg Gearløs-type lancerer flydende verdensnyhed i Esbjerg Havn

Sydjylland For abonnenter

Kommune fortrød strejke-brøler: Lam kvinde kan alligevel holde 25 års fødselsdag

Aabenraa

Ansatte truet til at sende løn retur: Nu betaler svineproducent en kvart million kroner til to ukrainere

Varde For abonnenter

Peter behøver ikke skrivebord og faste arbejdstider: Han drømmer om at rejse Europa rundt som digital nomade

Haderslev For abonnenter

Rød politiker missede mere end hver fjerde udvalgsmøde: - Jeg synes ikke selv, det er okay

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Danmark

Sveriges statsminister væltet: Hvad skal der nu ske?

Danmark

Mænd skal flere år i fængsel for hvidvask af over 200 millioner kroner: - Sværere var det heller ikke

Danmark

Snart bliver toiletbesøg en del af corona-bekæmpelsen

Haderslev

Yes - så er det afgjort: Sådan holdes årets udgave af verdens smukkeste Stafet for Livet

Sydjylland For abonnenter

Skal Danmark spille fodbold i lande med mangel på demokrati og menneskerettigheder?

Sønderborg For abonnenter

Et mirakel at Bjarke overlevede sin læretid: I dag er han chef for over 40 ansatte i familiefirma

Annonce